Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terkelsen, Søren, -1656(57?), Oversætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med», eller om Afregning paa resterende Løn og Fordringer for
Leverancer til Rigens bedste, hvilke i øvrigt for største Delen vare
ham overdragne af hans Svigerfader og Svoger. Naar han her
beraaber sig paa lang og «tro» Tjeneste, maa dette jo, efter hvad
vi vide, ikke tages saa ganske efter Bogstaven, og derpaa beror
det vel ogsaa, at der af Fordringer paa 18000 Rdl. først 1662
tilstodes hans Arvinger et Beløb af 200 Rdl. Endnu efter T.s Død,
da hans Enke 1659 maatte anlægge Sag mod Bogføreren Jørgen
Holst, der skyldte et Restbeløb for «Astreæ Historier og Viser»,
undskylder hun sig med, at hendes Kreditorer trænge hende haardt.
Til sin egen Slægt stod T. i et daarligt Forhold. Hans Svoger
Iver Christoffersen klager i Anledning af en Arrest i hans Gods for
paastaaet Gjæld over, at T. «med Uret og falsk Angivende agter
at fordærve ham», og selv beklager T. sig til Kongen over sin
Broder Peter, som ogsaa boede i Gluckstadt og efter hans Afrejse
der fra Byen havde gjort Udlæg i hans Ejendom.
Det er hverken overlegen Begavelse eller omfattende Dannelse,
der har skaffet T. en Plads i vor Litteraturs Historie; sandsynligvis
var han ikke engang nogen studeret Mand. Ydre Forhold bragte
ham til at lægge sig efter de 2 fremmede Sprog, som den Gang
vare de vigtigste i det praktiske Liv, Tysk og Hollandsk, og da
han var et kvikt og livligt Hoved, førte Sprogene ham over til
Litteraturerne. For at øve sig i Tysk begyndte han i sin tidlige
Ungdom fra dette Sprog at oversætte d’Urfés store Hyrderoman
«Astrée», det Værk, som fremfor noget andet skaffede
Renæssancens nye verdslige Elskovs- og Prosadigtning Indgang over hele
Evropa. Først 1645-48 offentliggjorde han dog sin Oversættelse
af den uhyre Romans 1. Del, og videre kom han ikke; Bogen
synes ingen synderlig Afsætning at have fundet her hjemme.
Den danske Digtning stod endnu ved Begyndelsen af det 17.
s Aarhundrede paa et halv middelalderligt Standpunkt, og
Reformationen havde end mere indskrænket den til blot religiøs og moralsk
Poesi i Salmer, Skolekomedier, Læredigte og Lejlighedsvers.
Folkevise- og Rimkrønnikestilen uddøde med Lyskander; Arrebo havde
begyndt en metrisk Reform i moderne Aand og omplantet det
første betydelige Renæssance værk; men dette henlaa endnu ukjendt
i Haandskrift. Samtidig havde imidlertid Trediveaarskrigens Storme
ført Renæssancens Spirer over Holland op til Tyskland, «og det
frugtbringende Selskab» samt Opitz og hans Disciple havde bragt nyt
Liv og en ny, verdslig Aand ind i den tyske Digtning. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
