Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terkelsen, Søren, -1656(57?), Oversætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den efter hans Død udgivne Oversættelse af «Hr. Joh. Rists
Passions viser» (1661), dels i en stor utrykt Samling Advents- og
Julesalmer, et Slags religiøst Modstykke til Sjungekoret, der ogsaa
optager enkelte Salmer af andre tyske Digtere, af Arrebo og endelig
nogle selvdigtede Bibelparafraser. 1656 udgav han en Oversættelse
af Opitz’ idylliske Digtning «Det rolige Bondelevned og
Agermandens Lyst», som for Resten en halv Snes Aar i Forvejen var
oversat af den senere Præst paa Fyn Bertel Wichmand, T.s eneste
Forgænger i Arbejdet paa at omplante tysk Renæssancedigtning til
Danmark.
I en helt anden Stil, den gamle Rimkrønniketone, skrev T.
Vers til et Billedværk, «Regum Daniæ icones», udgivet af den
driftige Boghandler Jørgen Holst. Det var Gjengivelser af de
bekjendte vævede Kongetapeter paa Kronborg med Rim af Jon Venusin
og Iver Bertelsen, hvilke Holst i en senere Udgave lod erstatte ved
nye tyske Kongerim af Frederik III’s Hofpoet Ad. Fr. Werner,
oversatte paa Dansk af T.
Endelig gjorde denne sine Landsmænd bekjendt med den
ansete hollandske Læredigter Jacob Gats, som hørte til Opitz’ og
Tyskernes litterære Mønstre. Af ham oversatte T. 2 rimede
bibelske Fortællinger, om «Jacobs Giftermaal med Lea og Racheb
(1653) og «Grund-Giftermaal ... mellem Adam og Eva» (1656),
samt s. A. det bukoliske Digt «Galathea eller Hyrdeklage», noget
forkortqt og lokaliseret som «Daphnis’ Natteklage over Galatheæ
Ubestandighed». Længe efter T.s Død udkom 1675 «Den
kristelige Hustru», Oversættelse af en Afdeling af Cats’ store Læredigt
om Ægtestanden.
T. «giver sig intet ud for nogen Poet», og at han heller
ikke var det, fremgaar tilstrækkelig af hans faa originale Salmer
og Tilegnelsesdigte. Skjønt han som alle Tidens Digtere lægger
stor Vægt paa Sprogopdyrkelse og udtaler sig derom i sine Forord,
ere hans Vers dog hverken rene eller lette; Wichmand overgaar ham
i Gjengivelsen af tyske Digte, og Iver Bertelsen er heldigere i at
træffe Rimkrønniketonen, medens Arrebo havde et langt videre og
friere Blik paa Renæssancebevægelsen i Poesien. T.s Syn naaede
som sagt paa intet Punkt ud over den 1. Schlesiske Skole og dens
romanske og hollandske Mønstre, og selv over for disse øvede han
ingen synderlig Kritik. Det var ikke de virkelige lyriske
Naturbegavelser som Schwieger og Fleming, han rettede sin
Opmærksomhed paa, men mere Rimere som Rist og Voigtländer, og man kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
