Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terkelsen, Søren, -1656(57?), Oversætter - Terkildsen (Thorkilsen), Niels, -1553, Kannik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor ikke ubetinget paaskjønne hans utrættelige Flid og Iver for
at gjøre dem bekjendte hos os. Denne Iver fremgaar ogsaa af
den lange Fortegnelse over paatænkte Oversættelser, deriblandt flere
Hyrderomaner, som han giver i sine Skrifter. For Sangdigtning og
Lyrik i det hele blev hans Indflydelse bestemmende i hans Samtid
og den nærmeste Eftertid, især ved Indførelsen af den fade
Hyrdestil og den ofte platte Gadevisetone.
Moller, Cimbria lit. II.
Paludan, Renaissaricebevægelsen i Danm. Lit. S. 184 ff.
Danske Saml. 2. R. IV, 261 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. IV, 273 ff.
Stolpe, Dagspressen i Danm. I, 172 ff.
J. Paludan.
Terkildsen (Thorkilsen), </b>Niels,</b> –1553, Kannik,
stammede sandsynlig fra Ribe og forekommer 1513 som Christian II’s
Kapellan, da han fik kongl. Præsentation paa Thoreby Kirke paa
Laaland. 1514 anbefalede Kongen ham til et Kanonikat i Ribe, som
han dog først senere synes at have tiltraadt. 1517 nævnes han
som Skriver paa Kjøbenhavns Slot. 1520 kalder han sig selv Præst
og Kannik i Kjøbenhavn, da han paa Kongens Vegne oppebar et
Laan af Abbeden i Aas Kloster; men for øvrigt fik han snart efter
pavelig Tilladelse til at afstaa det nævnte Kanonikat til en anden.
S. A. optog Kongen denne sin «Skriver» i Adelstanden og
skjænkede ham Skjold og Hjælm «paa Grund af hans Fortjenester af
Kongen og Riget». S. A. forlenedes han med St. Jørgens Gaard
ved Grenaa. 1521 træffes han som Kongens Tolder paa Falsterbo,
da han fik Kvittering for oppebaaren Told, Sise, Sagefald m. m. –
Skjønt han synes at have været meget indgaaet med Christian II,
delte han dog ikke Skæbne med denne. 1525 mødte han, forsynet
med Anbefaling fra Frederik I, til «Protestats» i Ribe Kapitel,
hvilket var et Tegn til, at han fremtidig vilde residere ved
Domkirken som Kannik, hvad han ogsaa synes til Stadighed at have
gjort, og 1528 kjøbte han en anselig Ejendom i Ribe. Dog fik
han 1529 kongl. Præsentation paa et Vikariat i Hellig tre Kongers
Kapel i Roskilde med Tilladelse til at bo i Kjøbenhavn eller Ribe
eller andensteds mod at lade Tjenesten besørge af en anden. Siden
boede han i mange Aar i Ribe, hvor han indtog en anset Stilling
og roses som en from og klog Mand. Han døde 20. Juni 1553.
Efter Reformationen havde han giftet sig; men hans Børn synes
ikke at have arvet hans Adelskab. Hans Enke, «Kirsten
Nielskone», ægtede siden en Borger, Knud Lassen i Ribe.
Terpager, Ripæ Cimbr. S. 123 f.
Ny kirkehist. Saml. I.
Rørdam, Kbhvns Kirker og Klostere S. 146 f.
Kinch, Ribe Bys Hist. II, 51 f.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
