Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillisch, Frederik Ferdinand, 1801-89, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bekymring over den antydede Gjennemførelse af
Januarkundgjørelsen.
T. afværgede saaledes en Ministerkrise, og kun et halvt Aar
senere gik han, der var bleven gjenvalgt i Aalborg, helt over paa
Ministeriets Side. Han erklærede det for at være det eneste
mulige, billigede dets Forslag om Toldgrænsens Flytning og hørte i
Arvefølgesagen til det Mellemparti, der sluttede sig til det kongl.
Budskab, om end med en formel Afvigelse; han stod her sammen
med Hall, Knuth, Madvig og Monrad. Han blev derfor ogsaa i
Jan. 1853 paa ny Kabinetssekretær, da M. Rosenørn efter et Aars
Tjeneste fjærnedes af politiske Grunde, og 29. April 1854, da
Forholdet mellem Ministeriet og Rigsdagen var blevet overmaade spændt,
og man almindelig havde ventet et Ministerskifte med Hensyntagen
til Rigsdagen, maaske endog med T. som Førsteminister,
forbavsede han alle dem, der 1851-52 havde sat deres politiske Lid til
ham, ved selv at indtræde i Ministeriet som Indenrigsminister.
Han medvirkede som saadan til Udstedelsen af Forordningen af
26. Juli 1854 om en Fællesforfatning med et raadgivende Rigsraad,
og da Rigsdagen kom sammen i Okt., optraadte han meget
myndig og overmodig over for dens skarpe Opposition; han talte
haanlig om «de kolde og forgængelige Rester, der ere blevne
tilbage af Danmarks Riges Grundlov,» og gjorde Indsigelse irnod
Tuteins Forslag om at nedsætte en Kommission til Forberedelse af
en senere Rigsretsanklage. 2 Maaneder senere (12. Dec.) afgik
han tillige med de andre Ministre, og næste Aar blev han tillige
med dem sat under Rigsretsanklage for at have afholdt ubevilgede
Udgifter, men i Febr. 1856 frifunden. Samtidig med hans Afgang
som Minister ophørte ogsaa hans Stilling som Kabinetssekretær.
Hermed var i Virkeligheden T.s Rolle som Statsmand forbi,
selv om han endnu i 11 Aar deltog i det offentlige Liv. Kort
forinden sin Frifindelse blev han valgt i Nørrejylland til Medlem
af Rigsraadet og sad her indtil dets Ophør 1863. Han hørte til
det gammelkonservative Helstatsparti, vilde 1857 ikke tiltræde
Forslaget om Øresundsfondens Oprettelse og stemte baade 1858 mod
Kjøbenhavns Søbefæstning og 1863 imod Novemberforfatningen,
ligesom han 1859 var med at gjøre Indsigelse imod Fællesforfatningens
Ophævelse for Holstens Vedkommende; derimod tog han kun ringe
Del i Forhandlingerne. Et, Forsøg paa at faa ham valgt til
Landstingsmand for det sydøstlige Jylland mislykkedes i Jan. 1857 (M. P.
Bruun blev foretrukken for ham); men 1858 valgtes han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
