Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Christian, 1749–1821, Overpræsident - Urne, Christoffer, –1566, til Rygaard i Fyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Datter af Gehejmeraad Christian Frederik G. til Wilhelmsborg
(VI, 330).
G. Kringelbach.
Urne, Christoffer, -1566, til Rygaard i Fyn,
var Søn af nedennævnte Johan U. (d. 1537) og dennes 2. Hustru Anne Rønnov.
Han var Hofsinde 1546, men giftede sig vist endnu s. A. med
Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund, fra 1537 Enke efter
Ludvig Munk til Palsgaard, og tog saa Bolig paa Rygaard. Her laa
han 1548 i aabenlys Fejde med sin Frænde Jørgen Urne til Hindema.
De nærmere Omstændigheder kjendes ikke, men det synes, som
om Kongen tog Parti for C. U. Aaret efter vendte Vinden sig.
I Forbitrelse over at have faaet Afslag paa et Andragende om
egen Sognepræst til sin Sognekirke Langaa var C. U. saa
uforsigtig i et Drikkelag paa Gudme Herredsting at beskylde den kongl.
Kansler Johan Friis for at have ladet C. U.s Morbroder Bisp
Joachim Rønnov forgive i Fængselet og true med, at Ild og Lue
i den Anledning skulde gaa over Danmark. Da denne Tale af
en fuld Mand kom Kansleren for Øre, blev den C. U. en dyr
Spas. Han blev tiltalt og dømt af Rigsraadet at være en Løgner
og usanddru Mand. Ja saa alvorlig tog man hans kaadmundede
og storpralende Ord, at han førtes til Gulland og holdtes fangen
der i over 10 Aar. Efter Christian III’s Død søgte han om at
komme løs og blev da forflyttet til Kalundborg; men først 1562
blev han paa sin Hustrus og sin Moders Forbøn frigiven. Han
maatte dog udstede en Stræng Forpligt til herefter at skikke sig
som en hørsom Undersaat og ikke anke eller arge paa nogen i
Anledning af sin Fængsling, og for denne Forpligts Opfyldelse
maatte 20 af hans Slægt og Venner stille Kongen en Kavtion paa
ioooo Jochimsdalere. Men saa lidt havde det lange Fængsel
tæmmet C. U.s Ubesindighed, at han kort efter sin Løsladelse paa
Viborg Landsting overfusede Landsdommeren Axel Juul, der i
sin Tid som kongl. Sekretær’ efter kongl. Ordre havde fængslet
ham, med Ukvemsord og Udfordringer. Dog kom denne nye
Daarskab ikke til at gaa ud over C. U. selv. Syvaarskrigen stod
for Døren, og det var altsaa ikke Tider til at sætte en Adelsmand
i Hullet, naar der var Brug for ham i Lejren. Kongen havde
meget mere Brug for de 10000 Jochimsdalere, og følgelig holdt
han sig til Forloverne, der 1564 dømtes til at betale, skjønt de
gjorde gjældende, at der kun var forefaldet et Ordskifte; men
C. U. sonede dog selv sine Taabeligheder ved at ofre sit Liv paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
