Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Christoffer, –1566, til Rygaard i Fyn - Urne, Christoffer, 1594–1663, Statholder i Norge, Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fædrelandets Alter. Han blev fangen i det berømte Svarteraaslag,
maatte gaa med i det forsmædelige Indtog i Stockholm 29. Jan.
1566 og er antagelig død kort efter i et svensk Fangehul. Hans
Enke levede endnu 17. Avg. 1570.
Thiset.
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler,
var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og
fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø
Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved
sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617
blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli
1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652),
Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau.
1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens
Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med
Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet
og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev
Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt
han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af
Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn
med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne
i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han
Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang
i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse
som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet
indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til
Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende
Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev
nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under
Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes
han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt
for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af
Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik
han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han
1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet
1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier
til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag.
Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte
tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard
Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
