Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Lage, o. 1467–1529, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskoppens Kansler. 1504 nævnes han som «Decretorum doctor»
og «Cantor principalis» i Roskilde Domkapitel, 1507 tillige som
Kannik i Lund og Aarhus, da han «in majori domo consulatus
Hafniensis», hvor Universitetet havde sit Lokale, «med største
Berømmelse i de skotske Gesandters Nærværelse holdt en Tale om
Kirkernes Immunitet». 1511 var han Kong Hans’ Sendebud til
Kejser Maximilian i Tyskland for at bringe Kejseren til at tage
Danmarks Parti i dets Strid med Lybek, noget, der dog ikke
lykkedes. Snart efter blev han Kansler hos den udvalgte Prins
(Christian II). Biskop Johan Jepsen Ravensbergs Afstaaelse 1512
aabnede ham Vejen til Roskilde Bispestol, efter at Pavens Stadfæstelse
var erhvervet, og en temmelig Stræng Forpligtelse til Domkapitlet
var udstedt, hvorpaa Bispevielsen endelig foregik i Jan. 1513 i Ribe
Domkirke ved Biskop Iver Munk i Kong Hans’ og Dronning
Christines Nærværelse. I denne sin ny Egenskab var det, at L. U.
i Avg. 1513, i Henhold til Pave Leo X’s Tilladelse, absolverede
Christian II, som knælende og ydmygt havde begjæret det, fra de
kirkelige Straffe, hvortil han maatte være hjemfalden ved sin
Adfærd mod den afdøde Biskop Carl af Hammer.
Som allerede denne kirkelige Handling antyder, var det en
betydelig Indflydelse baade paa Kirkens og paa Statens
Anliggender, L. U. kom til at øve. Som Biskop i Roskilde var han
nemlig Rigets øverste Kansler, hvorved han fik meget at gjøre med
inden- og udenrigske Forhold, noget, der laa godt for ham, da
han baade havde megen Interesse for Statssager og besad heldige
Evner til deres Behandling. Stillingen som Biskop i Roskilde
medførte tillige, at L. U. var Kansler og Patron for Kjøbenhavns
Universitet, l den Indskrift, som i sin Tid fandtes paa den i Aaret
1512 indrettede Universitetsbygning, betegnes han som «pietatis
imago», hvoraf synes at fremgaa, at Professorerne have haft et
godt Haab om, at hans Styrelse skulde blive til Held for
Universitetet, et Haab, som vel ogsaa under roligere Forhold havde
kunnet gaa i Opfyldelse, da L. U. utvivlsomt paa sin Maade var en
Ven af Videnskaberne, hvad han bl. a. lagde for Dagen ved sin
Opfordring (1512) til Christiern Pedersen om at faa Saxos
Historieværk trykt hos en dygtig Bogtrykker, saa det kunde blive
Udgiveren til Hæder og Fædrelandet til uforgængelig Ære. Men under
de stærke Brydninger, som den fremtrængende Reformation
forvoldte, synes Biskoppen til Dels at have tabt Fatningen, i alt Fald
var det en tarvelig Udvej, han, for at hindre Kjætteriets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
