Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Lage, o. 1467–1529, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtrængen ved Universitetet, valgte, da han 1527 fra sit Slot Hjortholm
dekreterede, at ingen maatte høre theologiske Forelæsninger, med
mindre han var Bakkalavr eller Præst eller paa anden Maade
havde godtgjort, at han havde tilstrækkelig Dømmekraft. Det var
heller ikke et Vidnesbyrd om Aandsmagt, naar L. U. sammen med
Ove Bille i Aarhus ved gyldne Løfter – og dog forgjæves –
1528 søgte at lokke en berømt tysk katholsk Theolog her til
Landet for ved ham at blive forsynet med Vaaben mod Lutheranerne.
Hvor lidt den ellers i flere Henseender agtværdige Biskop
skjønnede, hvad der tjente til Kirkens sande Tarv, fremgaar af det
Svar, han i Jan. 1517 gav Christian II, da denne havde forlangt
hans Erklæring, om man kunde tillade pavelige Afladshandlere
(Arcimbold o. a.) at drive deres Forretning her i Landet. Havde
L. U. set saa klart i Sagen som Lektor Povl Helgesen, da havde
han sikkert givet Kongen et bedre Raad end at tillade
Forkyndelsen af «Romerkirkens Naader og Aflad» og hellere fraraadet et
Skridt, der kom til at bidrage til den nævnte Kirkes Fald. Et
lysere Billede af L. U. som kirkelig Tilsynsmand yde de
Synodalstatuter, han 1517 udstedte for sit Stift (Ny kirkehist, Saml. III).
Ligeledes tiltales vi af den Omhu, han viste for at hædre
Fædrenes Minde, ved i Roskilde, Ringsted og Sorø Kirker at oprette
eller forny Mindesmærker over berømte og fortjente fædrelandske
Personligheder.
Fæste vi Blikket paa L. U.s Stilling i Staten, da var den
meget fremragende. Alene den Omstændighed, at han som Biskop
i Roskilde Stift, hvortil Rygen den Gang hørte, var Besidder af
mindst 20 Hovedgaarde, til Dels bortforlenede til Slægt og Venner,
ikke at tale om hans øvrige rige Indtægter, maatte give ham en
stor verdslig Magt. Ved sin ærefrygtindgydende Personlighed,
sin Verdensklogskab og Dannelse ragede han frem blandt Rigets
Stormænd. Ved en enkelt Lejlighed har han vel endog følt sig
som Ordfører for hele Folket, den Gang han i smukke og
velvalgte Ord 10. Avg. 1515 bød den unge, skjønne Dronning
Elisabeth velkommen, da hun traadte i Land paa Danmarks Jord. En
Tid lang synes hans Forhold til Christian II at have været godt,
og Kongen satte Pris paa hans Troskab og Duelighed.
Vanskeligere blev Stillingen, da Kongen udfoldede sine avtokratiske
Planer, og da han lagde de tunge, forhen ukjendte Byrder paa
Kirkens Personer og Ejendomme for at skaffe Midler til sine Felttog
i Sverige. Dertil kom Kongens tyranniske Fremfærd ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
