Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Lage, o. 1467–1529, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Biskop Jens Andersen Beldenak i Odense, men især mod de
svenske Bisper, som han «uden Skriftemaal» lod henrette, og
endelig hans Indsættelse af en saa uværdig Person som Diderik
Slagheck paa Lunds Ærkesæde. Alt dette har utvivlsomt forvoldt L. U.
mange urolige Timer. Da det store Frafald begyndte i Febr. og
Marts 1523, søgte Biskoppen vel først at indgyde Kongen Mod;
men snart forandredes hans Holdning. Under Foregivende af, at
han ikke følte sig sikker for Sigbrits Efterstræbelser, flygtede han
først til sit faste Slot Dragsholm og siden til Jylland. Her fra skrev
han 28. Marts til Kongen og advarede ham mod de Personer, han
satte sin Lid til, men tilbød ham dog endnu sin tro Tjeneste, om
han vilde vise sig gunstig mod Roskilde Domkirke samt Biskoppens
Gods og Ejendom, Slægt og Venner. Faa Dage derefter gik L. U.
dog den ny Hersker til Haande ved hans Ankomst til Aarhus.
Først 8 Dage senere (10. April) tilskrev han fra Horsens Christian II
et langt Brev, hvori han, efter at have foreholdt ham hele hans
Synderegister, endte med at opsige ham Huldskab og Troskab.
Brevet er dog vistnok ikke kommet Kongen i Hænde, da denne
allerede 13. April forlod Fædrelandet. For øvrigt paatrænger sig
den Formodning, at naar L. U. i det nævnte Brev udtaler sig paa
en saa uvant Maade over for Kongen, har han bragt i Erfaring, at
2 af hans sjællandske Herregaarde siden hans Bortrejse vare
hærgede og udplyndrede af en af Kongens hengivne Tjenere, Niels
Pedersen Halveg (VI, 520).
Da Frederik I var bleven Herre i Landet, har L. U. vistnok
ventet bedre Tider. Kongens Haandfæstning, der er udstedt i
Roskilde (3. Avg. 1523) under Biskoppens Øjne, om ikke netop
ved hans Pen, indeholder Forpligtelsen til «aldrig at tilstede nogen
Kjætter, Luthers Disciple eller andre, at prædike eller lære lønlig
eller aabenbarlig imod den helligste Fader Paven eller
Romerkirken», men at straffe Saadanne paa Liv og Gods. Ved
Kongekroningen 1524 forpligtede hele Rigsraadet med L. U. i Spidsen
sig desuden til paa enhver Maade med Magt at afværge Kjætteriet.
Men nogle Aar derefter viste det sig, at det Værn, man havde
søgt at bygge for den gamle Kirke, dog ikke kunde dæmme op
mod den ny Tidsstrømning. Her skal kun berøres de lange
Forhandlinger, som paa Herredagene i Odense 1526 og 1527 førtes
angaaende Kirkens Stilling. L. U. sammen med Biskop Ove Bille
satte al Kraft ind paa at hævde Kirkens gamle Rettigheder. Men
Adelens Misundelse over Bispernes og Prælaternes Rigdom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
