Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urup, Axel, 1601–71, Rigsraad og General
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Kongen ved Snoghøj for at udse Plads til en Fæstning og
1641 Krigsraad i Lejren ved Fulsbiittel. Uheldigvis kom hans
Værk Christianspris imidlertid ikke til at staa sin Prøve, da det
gjaldt, ved Torstensons Indfald i Dec. 1643. Fæstningen var endnu
ikke fuldstændig færdig og Garnisonen tilmed utilstrækkelig; Følgen
blev, at den øjeblikkelig blev tagen og A. U. gjort til Fange; han
frigaves dog paa Æresord og tog Ophold i Lybek indtil Freden
1645. Efter denne blev han atter Kommandant i Christianspris
indtil Fæstningens Nedlæggelse 1648, da han fik Christianopel Len i
Stedet, Andre større Opgaver bleve ham dog tiltænkte. 1646 blev
han Medlem af en Kommission til Undersøgelse af Fæstningspladser
i Jylland, men Hovedsagen blev, at det 1647 overdroges ham at
lede Udvidelsen af Kjøbenhavns Befæstning, et Formaal, hvorpaa
han i de følgende Aar satte betydelig Kraft ind. Efter 1648 at
være bleven Ridder fik han ogsaa 1651 Kjøbenhavns Len og blev
1653 Oberst over et sjællandsk Regiment Fodfolk. Han blev i
Hovedstaden under Pesten 1654, fik Tilsynet med Byen under
Rigshofmesteren Joachim Gersdorffs Fraværelse og fuldførte det 1647
afbrændte Tøjhuses Gjenopbygning. 1655 blev han Medlem af
Rigsraadet og fik saa Stege Len i Stedet for Kjøbenhavns; 1656 fulgte
han Prins Christian til Hyldingen i Norge.
Da Krigen med Sverige forberedtes 1657, blev han i Febr.
udnævnt til højstbefalende i Skaane, fik Malmøhus Len og
hvervede et Regiment. Men Felttoget her ovre indbragte ham ikke
Lavrbær. Han havde kun faaet mangelfulde Ordrer, havde tilmed
et ufærdigt Artilleri og en utilstrækkelig Hær, vovede derfor ikke
at rykke over Grænsen og var desuden uenig med sin
næstkommanderende Ulrik Christian Gyldenløve (VI, 340). Han blev forjaget
af Fjenden fra Engelholm, og da han noget senere paa Kongens
Ordre forsøgte et Indfald i Halland, led han et Nederlag ved
Genevads Bro 31. Avg. og maatte trække sig tilbage over Grænsen.
Fra dette Øjeblik skabtes der i visse Kredse en Misfornøjelse med,
ja en Mistillid til ham ligesom til de andre adelige Hærførere.
Ved Efteraarets Frembrud fik han Ordre til at fordele sine
Tropper i Vinterkvarter og gik selv til Sjælland. I Jan. 1658 blev han
Medlem af det da oprettede Krigsraad, fik efter Skaanes Afstaaelse
Dalum Kloster til Len og forhandlede fra Slutningen af Marts
sammen med Peder Reedtz (XIII, 565) med de svenske Gesandter
om Fredens Fortolkning. Ved den ny Krigs Udbrud ledsagede
han i Avg. Oberst Poul Beenfeldt (II, 36) til hans Post som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
