Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urup, Axel, 1601–71, Rigsraad og General
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommandant paa Kronborg og vendte derefter tilbage for at tage Del
i Kjøbenhavns Forsvar. Dette gik imidlertid ikke af uden store
Fortrædeligheder for ham. Han skal have ivret mod de talrige
Udfald ved Belejringens Begyndelse og vilde have Tropperne
skaanede, indtil en Storm gik for sig. Herved kom den tidligere
Mistillid til ham frem paa ny i voldsom Form; der lød Haansord
imod ham paa Gaderne og paa Volden, ja endog Beskyldninger
for Landsforræderi. Som bitter Fjende havde han ogsaa nu Ulrik
Christian Gyldenløve, og da han en Dag søgte at formaa Kongen
til ikke at udsætte sit Liv for meget, kom det til et heftigt
Sammenstød med Kongesønnen og til en Udfordring. U. klagede nu
til Frederik III og bad ham tage sig i sin Beskyttelse, hvilket
denne ogsaa gjorde efter Mellemkomst af Rigsraadet, der forlangte
ham hævdet i hans Værdighed for hele Raadets Skyld. Senere
synes dog Bitterheden imod ham at have tabt sig, han var
ved Kongens Side Stormnatten 11. Febr. 1659, og i Marts 1660
blev han en af Kommissarierne ved Fredsforhandlingerne med de
svenske befuldmægtigede i Teltene uden for Kjøbenhavn. Paa
Stændermødet 1660 spillede han, der kort før havde faaet Odense
St. Knuds Kloster i Stedet for Dalum, ikke nogen fremtrædende
Rolle; efter Statsforandringen aflagde han ny Raadsed i Nov.
Men som Tilfældet var med de fleste andre Rigsraader, var hans
Indflydelse dog nu forbi, han følte sig krænket ved den ny
Rangforordning 1662 og truede endog med at drage til Skaane.
Rimeligvis har han ogsaa med Bitterhed set, at Kastellets Anlæg ikke
blev overdraget til ham som den gamle Ingeniør, men til
Udlændingen Henrik Ruse (Rysensteen, XIV, 464), der endda en Gang
nægtede ham Adgang til det; dog fik han den Tilfredsstillelse, at
han baade 1664 og 1666 blev Medlem af Kommissioner til at syne
det. Som Medlem af Højesteret afgav han 1663 et afvigende
Votum ved Dommen over Corfits Ulfeldt, hvori han gjorde
Indsigelser imod, at den anklagede ikke var stævnet. Han døde
15. Marts 1671 som sin Slægts sidste Mand.
Han skrev sig til Bæltebjærg og Hviderød i Skaane. 10. Maj
1635 havde han ægtet Sidsel Knudsdatter Grubbe, der overlevede
ham til 19. Marts 1691. De havde ingen Børn, men opdrog mange
adelige unge Mænd og Piger i deres Hjem.
Universitetsprogr. over A. U. 1670 (ɔ: 1671).
H. Leth, Ligpræd. over A. U. (1671).
Fridericia, Adelsvældens sidste Dage.
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
