Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495–1542, Frederik I's og Christian III's Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredsmøde, der under kejserlig Mægling holdtes i Hamborg, men
optraadte ogsaa her med stor Skarphed mod Kong Christians
Gjenindsættelse og ligeledes paa de følgende frugtesløse Møder i
Kjøbenhavn og Lybek. U. viste sig her som en overordentlig fin
Diplomat, der forstod uden ligefremt Brud at føre Sagerne til det
Punkt, man ønskede. Dertil kom, at han under Opholdet ved det
sidste Lybekkermøde 1525 fuldstændig gjennemskuede Lybeks
egenkjærlige Planer, der under Søren Norbys Opstand i Skaane gik ud
paa at bringe Gulland i Lybeks Haand, og ved sine Raad til
Kong Frederik med stor Snild hed forstod at bruge Søren Norby
og Lybek saa fint mod hinanden, at Gulland kom i Danmarks
Hænder. Men fra den Tid af sporer man en stor Foragt og en
meget bitter Stemning hos U. mod Lybek og Hansestæderne, og
disse gjengjældte til fulde disse Følelser. S. A. lykkedes det U. og
de hertugelige Raader paa Landdagen i Rensborg at faa
Hertugdømmernes Prælater til at indvillige i Ordets frie Forkyndelse og
i store Pengebevillinger, og det samme fortsattes paa Landdagen
i Kiel (Februar 1526). Af størst Betydning for Fremtiden blev dog
Ægteskabet mellem Frederik I’s Datter Dorothea og Hertug
Albrecht af Preussen, som U. paa denne Tid fik iværksat, skjønt
det fandt stærk Modstand hos Katholikkerne baade i
Hertugdømmerne og i Danmark. Det var den første betydeligere tyske
Fyrste, som U. havde knyttet til Frederik I’s Sag; der indtraadte
derfor ogsaa et ejendommelig fortroligt Forhold mellem U. og
Hertugen, hvem U. i den følgende Tid ofte benyttede til at virke for
sine Planer hos Kong Frederik og dennes Søn Christian. At Kong
Frederik netop samtidig ved at optræde til Forsvar for
Lutherdommen i Danmark og derved bane Vej for en nærmere
Tilslutning til de evangelisk-lutherske Fyrster mod den katholsksindede
Kejser saa at sige tvang Christian II til atter at kaste sig i
Katholicismens Arme, er maaske en af U.s største diplomatiske Sejre.
Han nød ogsaa nu en høj Anseelse hos Kong Frederiks Venner.
Landgrev Philip af Hessen ønskede saaledes at laane ham, da han
vilde slutte Forbund med Frans I af Frankrig, og at Frederik I
kort efter optoges i det schmalkaldiske Forbund, havde han vel
ogsaa til Dels U. at takke for.
Paa denne Tid stod U. paa Højden af sin Magtstilling. Ogsaa
til selve Danmark var han bleven nærmere knyttet ved i Aaret
1526 at blive forlenet med Hindsgavl (med Middelfart), ligesom han
blev Ejer af Vamdrupgaard. Vel medførte Christian II’s Tog til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
