Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Utenhof (Utenhoven), Wolfgang, o. 1495–1542, Frederik I's og Christian III's Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge atter en vanskelig politisk Stilling; i Maj og Juni 1532
holdtes store Møder i Kjøbenhavn, hvor det allerede kom til
heftige Sammenstød mellem U. og Hansestæderne, der fordrede
Sundet spærret for Hollænderne, som havde leveret Christian II
Skibe; men Faren fra Hollænderne blev afværget, og nu begynder
Vægtskaalen i U’s Politik tydelig nok at hælde til Fordel for disse.
Saa kom Lejdebruddet og Kong Christians Fængsling. Med Glæde
saa U. ham sidde som Fange paa Sønderborg og stolede paa, at
han aldrig skulde slippe løs. Alt syntes saaledes at tyde paa, at det
store Maal var ved at naas. Dog stod endnu Tronfølgerspørgsmaalet
tilbage, og her fandt U. Modstand fra en Side, hvorfra man
mindst skulde have ventet det, nemlig fra Hertug Christian (III)
selv, der ytrede stor Ulyst til den dansk-norske Trone, og som
med Glæde syntes at ville overlade den til sin lille Broder Hans,
som de katholsksindede dansk-norske Rigsraader ønskede til Konge.
U. rasede i sine Breve til Kønigsberg over dette hjælpeløse Barn;
saaledes omtrent opfattede han endnu Hertug Christian. Sagen
skulde dog endelig ordnes paa en Herredag i Kjøbenhavn i Juni
1533, men saa døde Frederik I allerede i April s. A. Den store
Bygning var atter ved at falde sammen.
Dels paa Grund af sit spændte Forhold til Hertug Christian,
dels paa Grund af sit eget svagelige Helbred trak U. sig efter
Kongens Død i nogen Tid tilbage fra sin umiddelbare Hofstilling. Han
virkede dog paa Herredagen i Kjøbenhavn i Juni-Juli s. A. stærkt
for Hertug Christians Sag og bidrog meget til det store politiske
Omslag, at slutte sig til Hollænderne mod Lybekkerne og deres
nye Fører, Jlirgen Wullenwever. Som dansk Gesandt sendtes han
derpaa tillige med Otto Krumpen i Forening med Melchior Rantzau
som holstensk Gesandt til Nederlandene, hvor Forbundstraktaten
9. Sept. afsluttedes i Gent. Faren fra den Side var foreløbig afvendt.
«Kong Christian bliver siddende i Hullet, ingen har haft nogen
Tanke for ham», skriver han efter Hjemkomsten til Hertug Albrecht;
«kunde derimod Lybekkerne faa Kong Christian fri, gjorde de det
gjærne; men han sidder for fast». Han havde altsaa allerede da
gjennemskuet Wullenwevers Planer. Ved Hertug Albrechts Hjælp
kom det dog til en Slags Udsoning med Hertug Christian, og U.
overtog atter Stillingen som Kansler, men han vedblev at nære meget
ringe Tanker om Hertug Christians Regeringsevne og søgte
endogsaa at bevæge Hertug Albrecht til at opholde sig i Danmark
en 2-3 Aar for at hjælpe ham. Navnlig den danske Adels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
