Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Christian, Greve til Slesvig og Holsten, 1622–56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Suspensionen af de 3 Theologer, som 1646 havde krænket Kirstine
Munk og hele Slægten ved at give Christian IV Medhold i, at
hendes Døtre ikke maatte besøge hende, og han har sikkert
deltaget i alle Bestræbelserne for at faa Moderens Ægteskab godkjendt
og hendes Fremtid sikret. Men ud af alle disse Intriger
kom kun lidet; det hele, V. C. opnaaede, var en Ordre fra Ulfeldt.
til Handelshuset Berns i Hamborg (II, 137) om at udbetale til
ham de lovede aarlige 10000 Rdl. Næppe havde imidlertid hans
Halvbroder Frederik III opnaaet Tronen, før han gav en Modordre
i denne Henseende og tilmed ikke længere kaldte ham
Greve til Slesvig og Holsten. Dette blev et haardt Stød for
V. C., og alle hans Bestræbelser samlede sig i den følgende Tid
om at faa Pengene og Titelen tilbage. Han var atter rejst tilbage
til Tyskland og tog Ophold i Køln. Foreløbig stod hans Haab
til Kejseren, i hvis Tjeneste han endnu var, endda saaledes at han
officielt betegnedes som hans «Rigshof- og Krigsraad, Feltmarskallieutenant,
Kammerherre og bestalter Oberst». Men baade
Kejserens Forbøn og hans egne Henvendelser til Frederik III bleve
frugtesløse. Tilmed kom nu Svogrenes Fald 1651. I Avg. s. A. har
han vistnok truffet Ulfeldt i Holland og bl. a. laant Penge af ham,
men umiddelbart efter traadte han i Tjeneste hos den landløse
Hertug Carl IV af Lothringen, en Mand, der var fuld af
æventyrlige Planer om at gjenvinde tabt Magt og Indflydelse og spille en
Rolle i den evropæiske Politik; der var endog Tale om et
Giftermaal mellem V. C. og en Søster til Hertugens morganatiske
Ægtefælle. Følgen heraf blev, at Hertugen i Begyndelsen af 1652 sendte
en Gesandt til Kjøbenhavn, der bl. a. skulde interessere sig for
V. C.s Sag. Men der kom saa meget mindre ud heraf, som den
danske Regering med Ængstelse saa hen til hele denne Forbindelse
mellem Lothringeren og Greven og mente, at der bag ved laa
Planer mod Danmark, anstiftede af hele det Ulfeldtske Parti.
Anmodningerne til Fordel for V. C. bleve bestemt afviste. Da
søgte han endnu s. A. ligesom to af hans Svogre Dronning
Christinas Tjeneste, var ogsaa paa et kort Besøg i Sverige, men heller
ikke her ud af kom foreløbig noget. Ad en hel anden Vej prøvede
han derefter paa at komme oven Vande. I Forbindelse med
Hannibal Sehested henvendte han sig 1654 til Dronning Sophie
Amalies brunsvigske Brødre for at faa dem til at gaa i Forbøn for
sig i Kjøbenhavn. Ved denne Lejlighed har han sikkert ydmyget
sig stærkt, ja endog gjort ligefrem nedværdigende Skridt ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
