Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walter, Frederik Hans, 1685–1749, Officer - Walter, Hans, 1618–77, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han var designeret til næstkommanderende ved den Hærstyrke,
som Christian VI 1743 sammendrog paa Sjælland, da han tænkte
paa med væbnet Magt at gribe ind i det svenske Tronfølgespørgsmaal.
30. Maj 1749 døde W. i Citadellet, ugift, som sidste Mand
af sin Slægt.
H. W. Harbou.
Walter, Hans, 1618-77, Officer, var født 16. Juli 1618 i Slesvig
By, hvor hans Forældre, Hans W. og Barbara Bolte, vare Borgerfolk.
Da Faderen, der maa have været en velstaaende og anset Mand,
døde 1633, foreslog Hertug Frederik III af Gottorp den unge W. at
deltage i en Sendefærd til Persien (jvfr. V, 330), men W. foretrak at
prøve sin Lykke som Soldat. Han gik under Trediveaarskrigen i
svensk Tjeneste, blev allerede 1639 Ritmester og 1644, da han med
stor Tapperhed havde forsvaret den Schlesiske Fæstning Oppeln,
Oberstlieutenant. Aaret efter var han med Helm. Wrangel i
Hertugdømmerne og har vel da faaet Tilbud om at træde i sin
Landsherres Tjeneste; thi 1646 blev han gottorpsk Oberst og Kommandant
i Tønning. 23. Okt. 1647 ægtede han Dorothea Hecklauer (f. 10. Marts
1633), Datter af Johs. H. (VII, 185); hun døde 11. Febr. 1669 i sin
14. Barselseng. W. blev ved dette Giftermaal naturlig knyttet til
det «Hecklauerske Parti», der ved det gottorpske Hof rivaliserede
med det «Kielmanske» og modsat dette nærmest skal have
arbejdet for en Forsoning med Danmark.
I Tønning, som Hertugen 1644 havde gjort til sin Hovedfæstning,
var W. Kommandant i henved en Menneskealder, som
forløb fredelig med Undtagelse af Aaret 1660, da den danske
Feltmarskal Eberstein blokerede Staden. I Juli 1675 stod der atter
en dansk Hær uden for Fæstningen og forlangte dennes Overgivelse
i Kraft af det nys afsluttede Forlig i Rensborg; men W. nægtede
at gaa ind herpaa, indtil en af Hertugens egne Raader bragte
ham en Ordre, skreven af Hertugen selv. Med dennes Tilladelse
traadte W. dernæst i dansk Tjeneste som Generalmajor til Hest.
Allerede under Felttoget i Meklenborg s. A. vandt W. megen
Anseelse i den danske Hær, og efter Wismars Erobring blev han
Kommandant i denne Fæstning. 1676 blev han tillige Gouvernør
over det tilhørende Landskab og fik derhos Overkommandoen over
de Tropper, der bleve tilbage i Meklenborg og Holsten, da den
danske Hovedhær gik til Skaane. W. havde 1675 hvervet en lille
Afdeling Dragoner, men denne blev opløst 1676, hvorimod han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>