Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walter, Hans, 1618–77, Officer - Walter, Jørgen, –1670, Oberst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Chef for 2. jyske Infanteriregiment og ved Nytaarstid 1677
tillige for 4. jyske Rytterregiment.
Da Operationerne i Skaane skulde gjenoptages i Foraaret 1677,
fik W. Befaling til at støde til Hovedhæren. Han var med ved
det mislykkede Angreb paa Malmø (6.-26. Juni) og førte i Slaget
ved Landskrone (14. Juli) venstre Fløjs første Træfning. Lige over
for sig havde W. General Rutger Ascheberg, som han i et Slag
ved Leipzig (1642) havde befriet fra kejserligt Fangenskab, og selve
Kong Carl XI. Kongen vovede sig for langt frem, og W., der
hurtig opdagede dette, stod i Begreb med at omringe ham, da
Ascheberg bragte Undsætning; i den paafølgende heftige
Rytterkamp blev W. saa haardt saaret, at han s. D. afgik ved Døden.
Han blev begravet i Wismar, hvor han af Navn var Gouvernør til
sin Død, og hvor Kongen havde skjænket ham en Gaard. Ogsaa
i og ved Tønning havde han ret betydelige Ejendomme.
Ludwig, Leichenpredigt über H W. (1677).
Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. d. Herzogth. III, 102 ff.
N. P. Jensen, Den Skaanske Krig.
H. W. Harbou.
Walter, Jørgen, –1670, Oberst, var muligvis Broder til den
ovfr. nævnte Generalmajor Hans W. Han kom til at udmærke sig
som Oberstlieutenant i Christian IV’s sidste Krig med Sverige, i det
han var Kommandant i Rensborg og med Tapperhed og Ihærdighed
ledede Forsvaret af denne Fæstning under dens Belejring 1645; han
foretog vellykkede Udfald og afslog gjentagne Stormangreb, saaledes
at Fæstningen endnu var i dansk Besiddelse ved Freden. Til
Belønning herfor fik han 1645 af Christian IV Godset Rohlstorff i
Holsten og 1646 Brev paa en aarlig Pension af 1000 Rdl. Kort
efter Frederik III’s Tronbestigelse maa han være kommet til Hoifet,
og skjønt han var raa og brutal, opnaaede han en vis Anseelse
og blev 1649 ophøjet i den danske Adelstand. Af mægtige Mænd
synes han at have staaet i nærmest Forbindelse med Grev Christian
Rantzau, men var ogsaa særlig yndet af Dronning Sophie Amalie,
hvem han forærede en Slæde, og med hvem han til almindelig
Forundring saas at køre omkring i Hovedstaden ved Vintertid.
Et tæt Slør hviler over de nærmere Omstændigheder, der
foranledigede ham til at spille sin historiske Rolle ved med Benyttelse
af sin Elskerinde Dina Winhovers (IV, 268) at faa rettet den
bekjendte Anklage mod Corfits Ulfeldt og Leonora Christina for at
ville rydde Frederik III af Vejen ved Gift. I Dec. 1650 berettede
han Kongen denne Løgn. Han vandt Tiltro og blev i Febr. 1651
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
