Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wandal, Hans, 1624–75, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venskabsforhold til G. Calixt i Helmstedt (III, 338), men sluttede sig senere
til hans Modstandere, den sachsiske Hofpræst Dr. Jac. Weller og
Generalsuperintendent Dr. Steph. Klotz (IX, 239). Efter hans
Hjemkomst 1651 overdrog Kansleren Chr. Thom. Sehested ham at holde
Forelæsninger som Repetent for de unge Theologer. 1652 blev
han Professor i Hebraisk, 1653 Magister, 1655 Professor i Theologi
og 1657 Dr. theol. Fra. 1659 af var han under Svenskekrigen i
20 Maaneder Universitetets Rektor, og 1660 mødte han og Thom.
Bang (I, 501) paa Rigsdagen som Universitetets Repræsentanter.
Den Frihed, hvormed fremmede af andre Troessamfund, særlig da
Katholikkerne, bevægede sig her inde paa Frederik III’s Tid,
forargede den danske Gejstlighed. Kongens Svoger, Hertug Johan
Frederik af Hannover, var 1651 gaaet over til den katholske Kirke
og opholdt sig derefter ofte i længere Tid ved det danske Hof.
Med ham fulgte som Skriftefader en Italiener, Valerio Maccioni,
der i høj Grad kunde glæde sig ved Kongens Gunst. Efter hans
Opfordring udgav Maccioni 1663 et Stridsskrift: «Nubes lucida»
om Bibelen og Traditionen, rettet imod Calixt, men i Virkeligheden
et Forsvar og en Anbefaling for Romerkirken. Herimod rettede
W. 1665 et Modskrift, kaldet: «Nubes sine aqva» (en Sky uden
Vand), der vistnok er forfattet efter Samraad med ansete gejstlige.
Han udgav det dog ikke under sit Navn – maaske for ikke at
støde Kongen. En ung Theolog, Chr. Andersen Høysgaard, maatte
lægge Navn til. W. synes i det hele taget at have været
ængstelig over for alt, hvad der kunde udlægges som Majestætsforbrydelse,
og det skyldtes ham, at den theologiske Professor Chr. Nold (XII,
306) blev afsat, fordi han i en ny Udgave af en Logik til
Skolebrug iblandt Sætninger, hvorom der kunde strides, havde opstillet
den, at valgte Fyrster ere bedre end fødte.
1663-72 udgav W. sit store Værk: «Juris Regii libri VI» (6 Bøger
om Majestætsretten). Udgangspunktet er Hævdelsen af
Kongemagten som en guddommelig Naadegave, der ikke beror paa Folkets
Valg, men paa Salvelsen. Af særlig Interesse er i denne
Forbindelse Værkets 4. Bog, hvori han omhandler Majestætens kirkelige
Myndighed, som han dog indskrænker til en Styrelse af Kirkens
ydre Anliggender og til en Forvaltning af Kirkens Ejendomme.
Den indre aandelige Myndighed udøves af Præstestanden, men det
paahviler Kongen at sammenkalde Synoder af gejstlige Mænd samt
at bekræfte og haandhæve deres Bestemmelser. Kaldsretten til
alle gejstlige Embeder hævder han som Majestætens Ret, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
