Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wandal, Hans, 1624–75, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udøvelse vel kan overdrages til andre, men Kongen staar dog til
Ansvar for Maaden, hvorpaa den udøves. Dog benægter W. ikke
Menighedens Ret til at have en Stemme med ved Valget, men
han giver ingen Anvisning paa, hvorledes dette Forhold skal
ordnes. Med Hensyn til Kirkegodsets Styrelse lægger han særlig
Vægt paa, at det efter sin oprindelige Bestemmelse anvendes til
gudeligt Brug. Førend W. havde fuldendt dette omfattende Værk,
var han 1668 bleven udnævnt til Biskop over Sjællands Stift efter
Ærkebiskop Svane, men Ærkebiskop blev han ikke. 1670 holdt
han Sørgetale over Frederik III, og 1671 salvede han Christian V
i Frederiksborg Slotskirke. 1670 havde han Sæde i en Kommission,
som skulde forhandle om et Forslag, der var udgaaet fra det
sachsiske Hof. Det gik ud paa Oprettelsen af en almindelig
Kirkedomstol og fælles Kirkeret for alle Lutheranere. Kommissionen
anbefalede det, men det blev ikke gjennemført. Da det nylig
oprettede Kommercekollegium 1672 indgav et Forslag til Kongen
om fri Religion sø velse saa vel for Kristne af alle Konfessioner som
for Jøder, og da flere Medlemmer af Statsraadet gav Kollegiet
Medhold, indsendte W. en alvorlig Protest derimod. For at
godtgjøre det forkastelige i den foreslaaede Religionsfrihed støtter han
sig til den Grundsætning, at den sande Religions Opretholdelse er
Landsherrens første Pligt. Men tillige fremhæver han de politiske
Grundsætninger, som Jesuitter og Kalvinister havde fremsat, og som
maatte gjøre deres Tilhængere farlige for den souveræne Kongemagt.
W. opnaaede til Dels sit Øjemed for saa vidt, som det nævnte
Forslag blev henlagt, men han kunde dog ikke forhindre, at
Regeringen i Praxis fulgte de i Forslaget fremsatte Anskuelser.
Da en katholsk Præst, Jesuitten Heinr. Kircher, gjorde
Propaganda for den katholske Kirke og 1672 udgav: «Nordstern, Führer
zur Seligkeit» til Vejledning for Nordboere, forfattede W. et
Modskrift. Kircher havde paastaaet, at intet Samfund uden for
Romerkirken havde rigtige Præster. De manglede den rette Kaldelse
og den rette Ordination. Hertil svarede W., at Kaldsretten hørte
til Kongens Majestætsrettigheder. Med Hensyn til Ordinationen
indrømmede han Haandspaalæggelsens store Betydning som
apostolisk Skik, men han gjorde tillige opmærksom paa, at den altid
blev iagttaget i den danske Kirke, og naar man paastod en
Forskjel mellem Bispe- og Præsteordination og for den førstes
Retmæssighed kræsede Successio personalis, holdt han sig til, at Skriften
ikke kjendte denne Forskjel, samt at det ogsaa for den romerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
