Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen, 1542–1616, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde ikke nøjes med at give en Afskrift af en gammel Visebog.
Han maatte efter sin Anskuelse bearbejde Stoffet og saa vidt
muligt historisk oplyse det, for at det kunde afgive en tiltalende
Læsning. 1591 udkom saa «Et Hundrede udvalgte danske Viser»,
der siden optryktes mange Gange. En anden Samling «Tragica
eller gamle danske historiske Elskovsviser» blev først trykt 1657,
altsaa mange Aar efter Samlerens Død.
Da Frederik II var død (1588), holdt V. i Ribe Domkirke
den af ham siden udgivne Ligprædiken over den afdøde Konge,
der navnlig er mærkelig ved hans frimodige Udtalelse om Kongens
bekjendte Skjødesynd, «den skadelige Drik», uden hvilken «Hs.
Naade formentlig havde kunnet leve mangen god Dag længere».
Ikke længe efter opnaaede V. ved Henvendelse til Jørgen Rosenkrantz
Regeringsraadets «fri Pasbord igjennem Riget og Fyrstendømmerne
Slesvig, Holsten etc. paa sig og sine medhavende Folk,
at opsøge synderlige Dokumenter, som kunde tjene til hans Forsæt
til den danske Chronica at beskrive, hvor sig noget mærkeligt
har tildraget». I den følgende Del af Aaret 1588 foretog han da
Rejser i Sønder- og Nørrejylland, og disse Rejser fortsattes i de
2 følgende Aar i andre Landsdele. Det var V.s Bestræbelse ved
Hjælp af et Instrument, som Tyge Brahe havde overladt ham, at
bestemme de forskjellige Steders Polhøjde som Grundlag for et
større Danmarkskort, der skulde ledsage Historien.
Efter at disse Rejser vare afsluttede, var vel Tiden kommen
til at gjøre noget alvorligt ved selve Hovedværket. V. havde
beregnet dette til 22 «Bøger», foruden en Kirkehistorie i 7 Bøger
samt Hertugdømmernes og Norges Historie. Men hvorledes var
det vel muligt for en enkelt Mand, selv med den længste Levetid,
at naa gjennem alt dette? Havde han indskrænket sig til en
Fortsættelse af Saxo, saa havde der maaske været Haab om, at han
kunde have naaet frem, men nu, da han fordybede sig i Topografi,
Ethnografi, Kronologi, Oldsager, Sproghistorie og meget andet til
Indledningen hørende, maatte han nødvendig strande paa de Skjær,
som have været uheldbringende for saa mange ældre danske
Historikere. Begrænsningens Kunst forstod man ikke ret i hine
Tider. Man vilde alt, derfor fik man saa lidt færdigt. Selv uden
Hensyn til V.s altfor vidtløftige Plan for sit Historieværk kan det
ikke nægtes, at han spredte sine Kræfter alt for vidt, at dømme
efter de mange andre, Historien uvedkommende, Skrifter, han udgav,
saasom Ligprædikener over Claus Glambek (1591), Predbjørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
