Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel, Anders Sørensen, 1542–1616, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Podebusk (1591) og Ingeborg Gyldenstjerne (1592); end videre
«Historien om Jesu Christi Pine og Død, med Bønner, Figurer og
mærkelige Sentenser» (1592) og «Den XC Salme med en kort
Udlæggelse udi 9 Prædikener» (1593). Alt dette vilde have passet
meget godt for en Præstemand, hvis Forkyndelse mange gjærne
hørte, men det maatte nødvendig distrahere Historieskriveren. Det
kan derfor ikke undre nogen, at man begyndte at stille sig
tvivlende over for V.s Evne til at gjennemføre sit Forsæt. Selv synes
han, Sangviniker som han var, stadig at have holdt Haabet oppe
om, at det nok skulde gaa. Det kom derfor som et Tordenslag
for ham, at Regeringsraadet umiddelbart efter V.s gamle Velynders,
Kansler Niels Kaas’ Død (29. Juni 1594) udnævnte Dr. Niels Krag
(IX, 434) til kongl. Historiograf. V. ilede strax til Kjøbenhavn for
om muligt at hindre, at han ganske blev skudt til Side. Han
opnaaede at faa et Aars Henstand; men da han heller ikke inden
for dette Tidsmaal kunde fremlægge Saadanne Prøver af sit Værk,
at han kunde bringe Tvivlen om hans Arbejdsdygtighed til Tavshed,
saa blev Enden den, at han maatte afgive Historiograflønnen
– Prælaturet i Ribe – til Krag tillige med det meste af det
historiske Materiale, han med Møje havde faaet indsamlet. Et
Forsøg, han gjorde paa at blive Biskop i Ribe Stift ved sin
Svigerfaders, M. Hans Laugesens Død (16. Avg. 1594), mislykkedes, da
M. Peder Hegelund, hans gamle Skolekammerat, nu Lektor ved
Ribe Domkirke, blev ham foretrukken.
Sin følgende Levetid tilbragte V. i Stilhed i Ribe, hvor han
endnu havde sit Kanonikat at leve af og forskjellige Kapitelshverv
at sysle med, især efter at han var bleven Kapitlets Senior. Efter
hans velhavende Svigerforældres Død er der vistnok tilfaldet ham
en ikke ganske ubetydelig Arv. Det tunge Slag, der havde ramt
ham, var dog ikke let at forvinde. Det antydes, at der senere er
ydet ham en vis Oprejsning for det lidte Tab; men vi vide ikke
ret, hvori den har bestaaet. Maaske deri, at han fremdeles fik
Ret til at betegne sig som kongl. Historieskriver. De kjære
historiske Studier lagde han da heller ikke paa Hylden, om han end
ikke følte Kald til at udgive noget af det meget, han havde
samlet og udarbejdet. I en vis Henseende maatte han føle sig lettet,
da Ansvarets tunge Tryk var taget fra hans Skuldre, efter at han
havde maattet afgive Dekanatet. Men Historien fik han aldrig
fuldendt. Kun nogle Brudstykker, saasom Fortalen til Værket samt
Svend Tjugeskjægs Historie, bleve 1705 udgivne af en af hans Efterkommere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
