Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Gustav Vilhelm, Greve til Jarlsberg, 1641–1717, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han Ridder af Elefantordenen og valgte da til Symbolum:
«Recte faciendo neminem timeas», der siden er blevet Familiens
Valgsprog.
Efter Fredslutningen i Lund 1679 beholdt han sit eget
münsterske Regiment, der dog sammensloges med et jysk til det jyske
Wedelske Regiment. 1681 blev han ansat i Norge som
kommanderende General i Statholder Gyldenløves Fravær. 1683 kjøbte
han af denne det væsentligste af Tønsbergs eller Griffenfelds
Grevskab, hvilket 3. Jan. 1684 blev tilstaaet ham og hans agnatiske
og derefter kognatiske Descendens som greveligt Len under Navn
af Grevskabet Jarlsberg.
Under de første Aar af W.s lange Embedstid i Norge
udfoldede han megen Virksomhed, specielt paa Befæstningsvæsenets
Omraade. De saakaldte «oplandske Fæstninger»: Christiansfjæld,
Kongsvinger og Basmo, saa vel som Blaker og Sponviken Skanser
skylde ham deres Tilværelse som permanente Anlæg. Frederikstens
ydre Forter, Fortet Kongsten ved Frederiksstad og Agerøen ved
Hvaløerne, Staværns Fort og Fortet Christianssten ved Throndhjem
byggedes i hans Tid, ligesom store Arbejder udførtes paa
Hovedtangen ved Akershus samt ved Christianssand. Man maa vistnok
indrømme, at han var haardt angreben af Tidens Befæstningsmani,
som han i sit lange Krigerliv havde haft mere end tilstrækkelig
Anledning til at blive smittet af, og det tør være mere end
tvivlsomt, om Norge har haft Fordel af den Mangfoldighed af
Befæstninger, der opførtes i denne Tid. De kostede uforholdsmæssig
meget at opføre og vedligeholde i Fred og forlangte urimelig store
Besætningsstyrker i Krig. Aldeles utvivlsomt er det, at de
berøvede den senere norske Krigsførsel den offensive Karakter, som
havde udmærket Sehesteds, Bjelkes og Gyldenløves Felttog. Man
maa dog se W.s Gjerning gjennem Samtidens Briller og da
indrømme ham, at han fulgte og virkelig i det væsentlige
gjennemførte et helstøbt og stort anlagt System paa Befæstningsvæsenets
Omraade. W. søgte ogsaa i tilsvarende Grad at udvikle Hærens
Kraft. For at skaffe Fredsbesætninger paa de nye Fæstninger
øgedes Antallet af hvervede Tropper ved Oprettelsen af to
hvervede Infanteriregimenter. Oprettelsen af Reserverne ved de
nationale Infanteriregimenter har vistnok til Dels været dikteret af
Trangen til Fæstningsbesætninger under Krig uden at svække
Felthæren. Denne søgtes desuden styrket ved Øgning af Rytter- og
Dragonafdelinger. W., der 1687 var forfremmet til Feltmarskal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
