- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedel (Jarlsberg), Gustav Vilhelm, Greve til Jarlsberg, 1641–1717, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 1692 udnævnt til Gouvernør over Grevskaberne Oldenborg og
Delmenhorst, og hans Befatning med Norge blev nu afbrudt,
indtil han ved Kong Frederik IV’s Tronbestigelse 1699 blev ansat
som kommanderende General i Norge efter U. F. Gyldenløve. I
den mellemliggende Tid havde W. gjentagende været anvendt til
vigtige militære Missioner: 1693 anførte han det Korps, som
rykkede mod Ratzeburg og tvang Hertugen af Celle til at sløjfe de
der opførte Fæstningsværker, og 1697 var det ham, som besørgede
Ødelæggelsen af de Skanser, som Hertug Frederik IV af Gottorp
havde anlagt i Hertugdømmerne.

Da W. 1699 tiltraadte sin Post som kommanderende General
i Norge, trak det alvorlig sammen til Krig. Han fandt den Gang,
at «Tropperne vare gaaede tilbage i Brugbarhed, Fæstningerne
vare forsømte, Efterretningsvæsenet slet og Kassen tom». Han
greb imidlertid ind med sin vanlige Energi og – under disse
Omstændigheder – velgjørende Hensynsløshed: Artilleriet blev
øget, manglende Heste til Dragonerne anskaffede, Reserven bragt
paa Fode og endog den gamle Leding («udvalgte Bønder»)
mønstret. Vaaben og til Dels Mundering blev indkjøbt samt Landets
Forsyning med Korn gjennemdrevet. Befæstningerne bleve satte i
krigsdygtig Stand og Kystflotillen og Defensionsskibene udrustede.
Trods megen Friktion paa Grund af Uoverensstemmelser med
Vicestatholderen Frederik Gabel tvang W. sin Vilje igjennem.
Væsentlig paa Grund af at adskillige Tropper bleve beordrede til
Danmark og Holsten, maatte man dog i Norge indskrænke sig til
mindre Troppekoncentrationer og Besættelse af Grænsepassene. Da
Freden i Traventhal gjorde Ende paa Krigen, var der her oppe
ikke løsnet et Skud. W. blev i Navnet staaende som
kommanderende General i Norge til sin Død, men opholdt sig næsten
altid i Oldenborg. I 1704, da han fulgte Frederik IV paa hans
Rejse i Norge, var han formentlig for sidste Gang her i Landet.
Under den store nordiske Krig kom han saaledes ikke her op.
Han havde aldrig kunnet forsone sig med den barske, norske
Vinter, og i de senere Aar var han saa plaget af Gigt og
Podagra, at Rejser til Norge vistnok vare ham en Umulighed. Han
døde i Oldenborg 21. Dec. 1717 og efterlod sig en betydelig
Formue, o. 100000 Rdl. i Penge foruden Grevskabet Jarlsberg, det
friherrelige Evenburg med flere Godser i Ostfriesland og
Oldenborg. – W. havde 1665 ægtet Friherreinde Marie v. Ehrentreiter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free