Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegener, Caspar Frederik, 1802–93, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sendte W. Ridderkorset med en personlig Skrivelse, han blev 1847
udnævnt til kongelig Historiograf, og Kongen udsaa ham til at
overtage Stillingen som Gehejmearkivar, naar denne blev ledig.
Dette indtraf ved Finn Magnusens Uød Juleaften 1847, faa Uger
senere døde ganske vist Kongen, men Frederik VII udnævnte i
Marts 1848 W. til Gehejmearkivar; s. A. fik han Titel af Professor.
Der var naturligvis i Oprørsaaret i høj Grad Brug for en
Mand med W.s nationale Følelse og brændende Trang til med
sine Kundskaber og sin skarpe Dømmekraft at forsvare det danske
Rige og Folkets Nationalitet. Allerede ved en indgaaende og
kyndig Anmeldelse af Dahlmanns Danmarkshistorie havde han
paatalt Overgreb fra tysk Side (1841), det slesvigske Spørgsmaal
havde længe grebet ham, og han havde tidlig taget Ordet for, at
Embedssproget maatte blive Dansk i de Egne af Sønderjylland,
hvor Befolkningen var dansktalende. I de af Universitetet udgivne
«Antislesvig-holstenske Fragmenter» skrev han nu «Om den evige
Forbindelse mellem Slesvig og Danmark i statsretlig Henseende»
(Hæfte 10) og næste Aar, da ved Besættelsen af Als en stor Del
af Hertugens Papirer var falden i den danske Regerings Haand
«Om Hertugen af Augustenborgs Forhold til det holstenske Oprør.
En aktmæssig Fremstilling, med Bilag af de augustenborgske
Papirer» (Hæfte 11). Hertil kom «Om Landshøjheden over det gamle
Rensborg paa Ejderøen» (Hæfte 12, 1849) og «Aktmæssige Bidrag
til. Danmarks Historie i det nittende Aarhundrede» (1851, Hæfte 15,
16). I alle disse i formel Henseende velskrevne Bøger viste W.
megen Grundighed og Skarpsindighed, de udkom i flere Oplag og
oversattes paa flere Sprog. Efter at Undersøgelsen af alle de
slesvigske Hovedspørgsmaal i de sidste Aartier paa ny have været
tagne op til fordomsfri Behandling, er der bleven rettet stærke
Angreb mod disse Skrifter, i dét man har fundet hans
Kampmaade alt for advokatorisk, ikke heller aaben nok. Indvendingerne
have ofte været berettigede, men man skal dog huske paa, at W.
maatte belyse denne Sag i mange Henseender for første Gang for
Offentligheden, efter at den tidligere Regering ulykkeligvis havde
holdt alle historiske Oplysninger tilbage, og at han stod midt i
Kampens Hede, blussende af Harme over al den vitterlige Uret,
som blev begaaet mod Danmark.
Uagtet sin Indsigelse derimod var W. bleven kongevalgt
Medlem af den grundlovgivende Rigsdag. Ved den endelige
Afstemning over Grundloven holdt W. sin Stemme tilbage og var blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
