Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegener, Caspar Frederik, 1802–93, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Landets vigtige Begivenheder. W. havde altid vist stor
Kongetroskab. Han havde skrevet Indbydelserne til Sørgefesterne ved
Sorø Akademi over Frederik VI og over Christian VIII med
Oversigter over disse Kongers Regering (1840, 1848), han fulgte med
Frederik VII paa dennes Rejser i Landet, og han skrev efter
hans Ønske Afhandlingen «Om Udgravningen af Asserbos og
Søborgs Ruiner under Hans Maj. Kongens Ledelse» og
«Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i den ældre og nyere
Tid», hvilket er et for Landbovæsenets Historie indholdsrigt Skrift.
Ligeledes skrev han ved Kongens Død «Mindeskrift over Kong
Frederik VII» (1866). Ogsaa hos Kong Christian IX og dennes
Familie stod W. i stor Gunst; sin Stilling som kongelig
Historiograf bevarede han lige til sin Død.
Med W.s Overtagelse af Gehejmearkivet aabnede sig en ny
Tid for det. Det lagdes ind under Kultusministeriet, og dettes
Chef Monrad lagde Planer for dets Omordning. Lokalerne bleve
i den følgende Tid forbedrede, og de udvidedes betydelig, hvad
der ogsaa blev nødvendigt, efterhaanden som mange særlige Arkiver
eller store Dele af disse forenedes med Gehejmearkivet. Adgangen
til at benytte Arkivet blev gjort lettere, dog holdt W. stadig paa,
at der skulde søges om særlig Tilladelse hertil; W. og hans
Personale viste stor Redebonhed ved at hjælpe andre under deres
Undersøgelser og i at besvare Forespørgsler fra Udlandet. End
videre blev der aarlig udgivet «Aarsberetninger fra det kongelige
Gehejmearkiv» I-VII (1852-83), hvori mange vigtige Rækker af
Aktstykker bleve trykte. Hvor store Fortjenester end W. havde
haft af Styrelsen i den første Tid, skred Reformerne senere ikke
videre, uagtet Tidsaanden dog stadig krævede en større
Koncentrering i Arkivernes Ordning, en friere Adgang til Benyttelsen
af Arkivsager og Affattelsen og Udgivelsen af vejledende
Registraturer. Der var derfor, da W. efter at have fyldt sit 80. Aar efter
Ansøgning afskedigedes (fra 31. Dec. 1882), meget at udrette for
hans Eftermand.
W. levede endnu i 10 Aar; han døde 9. Maj 1893. Han
holdt sig aandsfrisk til det sidste, men saas nu sjælden uden Døre.
I Baghuset til Nr. 60 paa Vesterbro havde han for det Honorar,
han modtog som en af Exekutorerne i Frederik VII’s Bo, bygget
sig en Bibliotheksbygning; den indeholdt nu den største private
Bogsamling, som fandtes i Danmark, og Bøgerne vare udsøgte
Exemplarer og smukt indbundne. Efter hans Død affattedes efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>