Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venusinus, Jon Jacobsen, –1608, Theolog, Filosof, Naturgransker og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en særlig Navnkundighed, kaldte han sig Venusinus efter Fødeøen,
saa meget mere som han, der med ikke ringe Held dyrkede
Digtekunsten baade paa Latin og Dansk, derved fik Navn fælles
med en af Oldtidens mest berømte Digtere (Horatius). Efter at
have besøgt den kongl. Skole i Frederiksborg, der frembød bedre
Undervisningsforhold end de allerfleste af den Tids Skoler, afgik
V. til Universitetet i Kjøbenhavn og siden til Rostock. Her kom
han i Forbindelse med den ogsaa her i Landet meget ansete
Professor David Chytræus, der 1579 anbefalede ham til Kong
Frederik II’s Understøttelse, da han var en alvorlig, besindig og
haabefuld ung Mand, som det vilde lønne sig at hjælpe frem paa
Videnskabernes Bane. Denne varme Anbefaling havde den Virkning,
at Kongen tilstod ham 100 gamle Daler aarlig i Studerehjælp. Nu
begav han sig paa længere Rejser, besøgte Tyskland, Østerrig
(hvor han lærte Jesuiternes fremskredne Undervisning at kjende),
Italien og Schweits. Længst dvælede han i Wittenberg, hvor han
tog Magistergraden. Hans Landsmand, den unge Sivert Grubbe
(VI, 222), der samtidig opholdt sig her og traadte i en varm,
gjennem hele Livet fortsat Venskabsforbindelse med ham, omtaler, at
V. blev anset for den lærdeste af alle daværende Studenter i
Wittenberg paa Grund af den Indsigt i Mathematik, Theologi og
de filosofiske Fag, som han lagde for Dagen ved Disputationer og
Deklamationer.
Efter Hjemkomsten fra disse Rejser blev V. 1584 Sognepræst
i Herfølge og Sædder ved Kjøge samt Provst i Bjeverskov Herred,
en Kaldelse, som han særlig tilskrev Lensmanden paa Tryggevælde,
Rigens Kansler Ejler Grubbe, ovennævnte Sivert G.s Fader. Da
denne ansete Mand døde 1585, og Arild Huitfeldt fulgte ham i
Forleningen og i Kanslerembedet, kom V. i et nært Venskabsforhold
til denne, vistnok især grundet paa deres fælles Kjærlighed
til Historien. Skjønt Præstekaldet i Herfølge var et af de bedste
i Landet, synes det videnskabelige Liv i Hovedstaden dog at have
draget V. til sig. 1587 blev han Sognepræst ved Helligaandskirken
i Kjøbenhavn. Men her var han nær kommen i Vanskelighed,
da han som mange af hans samtidige, og deriblandt hans Venner
Arild Huitfeldt og Sivert Grubbe, havde en Forkjærlighed for den
kryptokalvinistiske Theologi. Særlig misbilligede han den da
brugelige Anvendelse af Exorcismen ved Daaben. Da han paa egen
Haand tillod sig at udelade den, vakte dette Skridt imidlertid en
saa ubehagelig Opmærksomhed, at han paa Regeringsraadets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
