Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venusinus, Jon Jacobsen, –1608, Theolog, Filosof, Naturgransker og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlangende for en Tid blev suspenderet fra sit Embede (1588), men
han slap dog nogenlunde skadesløs fra Sagen ved at love fremtidig
at følge den gjældende Kirkeskik. Siden, da han var bleven højt
anskreven hos Christian IV, søgte han at formaa denne til at
afskaffe Exorcismen, uden at det dog lykkedes, skjønt Kongen lod
et af sine egne Børn døbe med Forbigaaelse af denne Ceremoni.
I det hele var V. lidet konfessionel, men dog langtfra
irreligiøs, som hans mærkelige Oversættelse af Thomas a Kempis’ Bog
om Christi Efterfølgelse (1599) og særlig Dedikationen i samme til
Sivert Grubbe viser. Ogsaa paa det videnskabelige Omraade var
han «liberior Academicus», som en samtidig Forfatter kalder ham,
meget kritisk anlagt, en Ven af Tyge Brahe og stærkt optagen af
videnskabelige Iagttagelser i de forskjelligste Retninger. Et Skrift
af ham, indeholdende filologiske, filosofiske og theologiske
Undersøgelser, blev til hans store Fortrydelse. 1595 undertrykt af den
akademiske Censur. Sagen var maaske den, at han hyldede den
ramistiske Retning paa Sprogforskningens og Filosofiens Omraade.
Bl. a. kan mindes om et Forsøg af ham (1594) paa at reformere
den danske Retskrivning, i ikke ringe Lighed med hvad R. K. Rask
i en langt nyere Tid har foreslaaet.
Skjønt V. saaledes ikke stod paa den bedste Fod med «de
højlærde» ved Universitetet, maatte de dog indrømme ham en
Plads i deres Midte, da det var lykkedes ham, efter at Christian IV
selv havde overtaget Regeringen, i høj Grad at vinde den unge
Konges og Kansler Chr. Friis’ Velvilje. 1600 maatte de
akademiske Fædre «efter kongl. Befaling» kalde ham til Professor i
Fysik ved Universitetet, hvorhos Anlægget af en botanisk Have blev
ham overdraget. Botanik hørte nemlig ogsaa til de Videnskaber,
han syslede med.
Som Professor optraadte V. som Platos Fortolker og Forsvarer
i Modsætning til den herskende aristoteliske Filosofi. Han var den
første her ved Universitetet, der hævdede den kopernikanske
Verdensanskuelse og holdt Forelæsninger over Magnetismen. Et
Vidnesbyrd om den Yndest, han nød paa de højeste Steder, var det,
at han 1602 efter Dr. Niels Krags Død udnævntes til kongl.
Historieskriver og forlenedes med Dekanatet i Ribe Kapitel, som hans
Forgængere i Historiografstillingen ogsaa havde haft. Han flyttede
dog ikke til Ribe, men forblev ved Universitetet, i det han 1603
ombyttede Lærestolen i Fysik med den i Rhetorik. Samtidig
holdt han Forelæsninger over den danske Oldtid («Antiqvitates
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
