- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
397

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weremberg, Bernhard, 1577–1643, Professor - Werenskjold, Niels, til Hafslund, 1668–1741, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tillige Docent i Historie. Døde 1. Juni 1643. Han var gift
Margrethe Langermann. Under sin Virksomhed i Hamborg udgav
han talrige Dissertationer, hvoraf en Del behandlede Æmner af
Samfundslære og Politik. – Hans Broder Jacob W., der var født
i Treja 11. Jan. 1582, blev 1606 Adjunkt ved det filosofiske
Fakultet i Wittenberg, i hvilken Stilling han, navnlig ved Foredrag over
Metafysik, udviklede megen Lærerdygtighed i antiramistisk, strængt
luthersk Retning og havde ikke ringe Indflydelse paa talrige danske,
der den Gang studerede i Wittenberg (Kirkehist. Saml. 3. R. II, 10).
Siden blev han Præst i Hamborg samt Professor i Logik og
Metafysik ved Gymnasiet. Døde 29. Jan. 1623. Han stod i venskabelig
Forbindelse med den lærde Holger Rosenkrantz, hvem han
tilegnede sit Skrift «Vindiciæ ecclesiæ Lutheranæ» (1622). Hans
Hustru var en Datter af den bekjendte wittenbergske Theolog
Salomon Gesner.

Moller, Cimbria lit. I.
Kirkehist. Saml. 3. R. VI.
O. Andersen, Holger Rosenkrantz S. 256.

H. F. Rørdam.


Werenskjold, Niels, til Hafslund, 1668-1741, Amtmand,
Søn af Lagmand Werner Nielsen til Hafslund og Borregaard (d. 1697),
der var gift med den rige Lagmand Christen Jensens (VIII, 401)
Datter Helvig. Han maa vel være den Niels Wernersen, der 1687
blev Korporal ved «det nye Regiment» under Oberst Poul
Mathiesen, men har ikke fortsat paa den militære Bane, thi 1690
erholdt han kongl. Pas til en Udenlandsrejse, der skal have varet
flere Aar, og hvorunder han besøgte en større Del af Evropa og
vistnok ogsaa maa have drevet Studier. Efter at han ved
Faderens Død var kommet i Besiddelse af Formue, lykkedes det ham
allerede 13. Nov. 1697 at blive Assistensraad ved Overhofretten og
nobiliteret under Navn af Werenskjold. Efter C. G. Moltkes
Afgang 1703 opnaaede han at succedere ham som Amtmand i
Smaalenene; 1705 blev han Justitsraad, 1717 Etatsraad, 1724
Konferensraad og 1733 Ridder af Danebrog, i hvilket sidste Aar Kong
Christian VI og hans Dronning havde besøgt Hafslund under deres
Rejse i Norge. Under Svenskernes Indfald i Smaalenene 1716
og 1718 led W. ved de hyppige Indkvarteringer paa Hafslund
særdeles betydelige Tab, foruden at Gaarden laa udyrket og
Savbrugene maatte indstille deres Virksomhed. Han siges af Animositet
mod Biskop Deichman at have bidraget til, at den nye Matrikel
af 1723, hvori D. havde stor Del, ikke kom til at træde i Kraft,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free