Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werenskjold, Niels, til Hafslund, 1668–1741, Amtmand - Werfel, Johan, 1764–1831, Litterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og beskyldes derfor fra denne Kant baade for Magelighed og
Ukyndighed, i det han siges at have været i sin Fuldmægtigs
Hænder. Han døde paa Hafslund 25. Juli 1741 og var siden 7. Jan.
1698 gift med Elisabeth de Tonsberg (viet paa Bragernæs), Datter
af Stiftamtmand Matthias de T. (XVII, 434). Hun døde, 66 Aar
gammel, 1742 (begr. 25. Juli i Skjeberg Kirke ligesom Manden).
Trods de ovennævnte store Tab var han ved sin Død en rig
Mand; hans Formue deltes mellem hans 3 Døtre, der alle
opnaaede anselige Giftermaal, og er for en Del bevaret til Nutiden
i det Huitfeldtske Fideikommis, nu i Greverne Moltkes Besiddelse.
B. Moe, Tidsskr. f. norsk Pers.-Hist. I, 24 ff.
Personalhist. Tidsskr. IV, 120.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Werfel, Johan, 1764-1831, Litterat. Anledningen til at
fremdrage denne Mand af i øvrigt ønskelig Glemsel er, at hans
Navn staar paa Titelen af et stort Antal Bøger fra Slutningen af
det 18. og fra de første Aartier af det 19. Aarhundrede. Som Søn
af en Opvarter paa Punschesalen i det kongl. Theater kom han
tidlig i Forbindelse med Theaterfolk og fik, som 16aarig, Plads
paa Theaterkassererens Kontor, hvor han var Kopist til 1790. Han
begik Bedragerier, blev fængslet; men da han bad om Naade,
kom han atter paa fri Fod. Ved en Piece og i et politisk
Ugeblad, han redigerede («Folkefjenden», Modstykke til Steinecks
«Folkevennen»), blandede han sig i den Heibergske Strid med
Theaterchefen, Grev Ahlefeldt («Grevens Fejde», VII, 257); man
stoppede Munden paa ham ved at forelægge Offentligheden hans
tidligere Færd, og for sine ubeføjede Beskyldninger mod Greven
fik han en Mulkt paa 1000 Rdl. Ved Oversættelser søgte han at
tjene Brødet, og Listen af de af ham oversatte Værker er meget
lang. I første Række kan nævnes Campes store Revisionsværk i
18 Dele, hvori bl. a. en Oversættelse af Rousseaus Emile; i øvrigt
en Mængde Tidsskrifter af yderst tvivlsom Beskaffenhed,
Grammatikker, Brevbøger, Romaner, økonomiske Skrifter og meget mere.
Men R. Nyerup bemærker allerede 1820, at blandt de Bøger, paa
hvilke W.s Navn staar paa Titelbladet, er der adskilligt, der ikke
er af ham, men som han kun har laant sit Navn til. Han boede
i mange Aar i Hørsholm og var saaledes i Nærheden af Th.
Thaarup, der boede ved Rungsted. I den af Thaarup 1813 fremkaldte
uheldige litterære Jødefejde (XVII, 157) ansaa W. sig særlig
forpligtet til «at forfægte Menneskehedens Sag» ved at begynde et
Tidsskrift til Forsvar for Jøderne. Hans Produkt, som vel ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
