- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
443

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Westen, Thomas, 1682–1727, Præst, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Umulighed. Først i Juni 1722 kunde v. W. tiltræde sin sidste
Rejse til Nordlands og nordre Throndhjems Amts Finner. Han
fik nu erfare Rigtigheden af, hvad Poul Resen (XIV, 16) havde
udtalt, at Finnernes Afguderi blev værre, jo længere man kom syd
over, og i Præstegjældene Overholden og Snaasen fik han meget
at bestille. Fra denne Rejse have vi ved hans Medarbejder Simon
Kildal en Beretning, der giver os et Indblik i v. W.s Methode.
Rejsen tog meget paa hans Kræfter, og da han i Maj 1723 kom
tilbage til Throndhjem, var han en svækket Mand. Han vedblev
imidlertid ufortrødent sine «Missionsanstalter» (Planer og
Anordninger) og Arbejdet med at omvende Tiggerfinnerne, hvis Antal i
Throndhjem ikke blev mindre, naar de fik frit Underhold i hans
Hus, og saa kom til alt dette en Misfornøjelse med hans Forhold,
som han upaatvivlelig kunde og burde have undgaaet. Det er
ovenfor antydet, at v. W. allerede efter sin første Rejse havde
lovet en historisk-ethnografisk Indberetning om Missionen, men den
kom ikke. Han er vel atter bleven mindet om den under sit
Ophold i Kjøbenhavn, men den var endnu ikke kommen, da v. W.
tiltraadte sin tredje Rejse, og under Rejsen fik han 2
Paamindelser med tydelig Tilkjendegivelse af, at Kongen ventede paa dette
Arbejde. Ved sin Hjemkomst lovede han, at han strax skulde
skrive, og gav en Plan for Arbejdet, der til fulde viste, at han
ingen Forstand havde paa historisk Fremstilling. Han vilde
begynde med, hvad han sidst havde oplevet, da «han havde dette
klarest i Erindring». Her som ved flere Lejligheder viste sig den
Svaghed hos v. W., at han vilde udføre alt selv. Havde han
betroet sine Optegnelser til H. Skanke, vilde Kongens Ønske have
været opfyldt i rimelig Tid, men han skulde gjøre det selv og
kunde ikke give sig Tid dertil for andre Sysler og vel ikke
begrænse sig i det overflødige Stof, han havde i sine Optegnelser.
Han fik Paamindelser om denne Sag, hvorom Kongen ofte talte,
lige til sin Død, og han fik snart se, at hans Forhold havde
kostet ham Kongens Naade, da Successionen paa Throndhjems
Bispestol 1724 gaves P. M. Tanch. Dette tog han sig meget nær.
Til Kravet paa Missionshistorien kom ogsaa de gjentagne
Mindelser om Regnskab for Missionens Udgifter. Det lykkedes omsider
Borgmester Hans Hagerup at bringe Rede i Udgifterne fra 1721,
men saa havde v. W. endnu at svare for Tiden fra Juni 1718 til
Udgangen af 1720, da han havde været paa Rejse i Finmarken
og i Kjøbenhavn. Dette var umuligt og kom hans Bo til Skade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free