- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
444

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Westen, Thomas, 1682–1727, Præst, Missionær - Westengaard, Jens Eriksen, 1633–89, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under uafbrudt Arbejde med Missionens Bestyrelse og Planer til
dens videre Udvikling gik hans sidste Aar hen i Kummer og
Fattigdom til hans Død i Throndhjem, 9. April 1727. Hans Hustru
døde i Meldalen 27. Jan. 1746.

v. W. var en storslagen Natur, en ægte Missionær, hvem
Sjælenes Frelse og Finnernes Omvendelse fra Afguderiet gik for alt.
Han var en lærd Orientalist og havde i sin Ungdom syslet meget
med Studier over de gammeltestamentlige Spaadomme, men da
han blev kaldet til praktisk Virksomhed i Kirken, viste det sig,
at han her havde sin Plads, og han fik grundlægge en Gjerning,
som har haft stor Betydning for hans Fædreland. Personlig var
han en Herskernatur, som aldrig undveg Strid, hvor han mødte
Angreb paa den Sag, som han af fuldt Hjærte ansaa for Guds.
At han under personlige Krænkelser kunde komme til at forvexle
Guds Riges Anliggender med sine egne, hørte til hans
Skrøbeligheder og gjorde det ofte vanskeligt at forhandle med ham. Til
hans Skrøbeligheder hørte ogsaa den Hensynsløshed i Pengesager,
der allerede i hans Ungdom bragte ham i Nød, og som fulgte
ham, da han i Spidsen for en stor Administration havde al mulig
Visdom behov i de haarde Tider. Som Theolog delte han sin
Tids krasse Opfatning af Djævelen og hans Gjerning, og naar han
fra dette Standpunkt betragtede Finnernes afgudiske Væsen, kan
man forestille sig, hvorledes denne myndige Prædikant kan have
faret frem som en Torden over de barnlige Finner, som han med
sin hele Sjæl elskede, og veg han end aldrig tilbage fra haarde
Forholdsregler for at naa sit Maal, saa var der heller aldrig Tvivl
om, at det var Kjærligheden, som drev ham. Han blev begraven
i Throndhjems Domkirke, hvor hans Ben ere fundne og skulle
nedlægges paa Kirkegaarden. Naar et værdigt Monument er rejst
over dem, vil det minde om en af den norske Kirkes ypperste
Mænd, hvis Livsgjerning var den skjønneste Blomst af den gamle
Pietisme i Norge.

Hammond, Den nordiske Missions-Historie (Kbh. 1787).
Jessen, Nachricht v. d. dän. Mission in Lapland etc. (Dän. Bibl., 6. Stück S. 601-89).
D. Thrap, T. v. Westen og Finnemissionen (Christiania 1879).
Kirkehist. Saml. 4. R. VI, 153 ff.

D. Thrap.


Westengaard, Jens Eriksen, 1633-89, Borgmester,
var født 3. Jan. 1633 i Tvenstrup (Odder Sogn), hvor hans Forældre
Erik Christensen og Mette Rasmusdatter ejede Gaarden
Vestengaard, efter hvilken senere hans Børn, men ikke han selv, tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free