Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vidalin, Jón Thorkelsson, 1666–1720, islandsk Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en dansk til Embedet, men takket være Kongens betroede Mand,
Oversekretæren i Kancelliet Mathias Moth, hvem Arkivsekretæren
Arne Magnusson havde vundet for sin Landsmand og Ven, gik
V. til sidst af med Sejren og udnævntes til Biskop kort før Jul
1697. Anden Søndag efter Paaske 1698 blev V. af Biskop H. Bornemann
indviet til Biskop, og omtrent samtidig tildelte Universitetet
ham Magistergraden.
I V. fik den islandske Kirke en af sine mest fremragende
Biskopper, en myndig og aarvaagen Tilsynsmand og glimrende
Prædikant. Hans Formand i Embedet havde paa Grund af
Sygdom ikke været i Stand til at besørge sine Forretninger de sidste
10 Aar af sin Levetid, saa her var mange Ting, som trængte til
at ordnes og efterses, og den unge Biskop tog da ogsaa for Alvor
fat. Hver Sommer drog han ud paa Visitats for med egne Øjne
at erkyndige sig om Tilstanden i Menighederne, om Gejstlighedens
Embedsførelse og sædelige Vandel samt Kirkernes og Kirkeejendommenes
Forfatning og Vedligeholdelse, og alle Vegne optraadte
han med stor Myndighed. Enhver Forsømmelse i Gejstlighedens
Embedsførelse blev strængt paatalt, og sædelige Forseelser og Brøst
straffedes med Embedsfortabelse. Men paa den anden Side antog
han sig med Kraft Præsternes Sag, naar de bleve Gjenstand for
Forurettelser, og var stedse redebon med Raad og Bistand, naar
dette tiltrængtes. Bispegaardsjorden forvaltede han med den største
Dygtighed og blev ogsaa snart en velstaaende Mand, som ikke
blot kunde vise den største Gjæstfrihed over for alle, men ogsaa
den mest udstrakte Rundhaandethed over for fattige og trængende,
hvor som helst Saadanne tyede til ham. Men netop hans
Redebonhed til at antage sig de undertryktes og forurettedes Sag
paadrog ham til Gjengjæld en Del Uvenner og indviklede ham i
mange Haande Stridigheder, der indbragte harn de pinligste
Ubehageligheder fra hensynsløse Modstanderes Side. De sidste ti Aar
af sit Liv var Biskop V. saaledes Gjenstand for en næsten uafbrudt
Forfølgelse fra Lagmand Oddur Sigurðssons Side. Denne, der
indehavde et af Landets øverste verdslige Embeder, men var en lige
saa lidenskabelig og stridbar som til det yderste hensynsløs Natur,
skyede intet Middel til paa det skammeligste at besudle sin
gejstlige Modstanders Navn og Rygte. Vel kom den hensynsløse
Lagmand til sidst til at trække det korteste Straa, – Højesteret
dømte ham endog til Tab af Embede og Ære, – men disse
idelige Trakasserier forbitrede Livet for den højsindede Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
