Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. I. Ungdomsaar og Studietid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et saa stort Antal Historikere er opstaaet i vort Land og
Historieskrivningen har udfoldet sig paa saa mangeartet
Maade, Grunden har været den, at den lange Kamp om
vor nationale Ret og det stærke Røre i de nærmest forudgaaende
Slægtaldre har ægget til at lære Landets Fortid at
kjende og givet Trang til en stadig dybere Forstaaelse af
vort Folkeliv gjennem Tiderne.
Hvad der er karakteristisk i Brickas Udtalelser, er
dernæst hans Afvisning af enhver Tanke om, at en Universitetsvirksomhed
skulde være hans Maal. Han havde
ganske vist over for Faderen - denne havde selv i sine
yngre Aar sigtet efter en Lærerplads paa Universitetet og
konkurreret om et Lektorat i Kirurgi - nævnt i første
Række blandt de Stillinger, som han kunde faa Adgang
til, fire Lærerposter ved Universitetet; men det var nærmest
et Argument i Debatten, thi Broderen skriver samtidig i
disse Overvejelsesdage: «Hvad der forekommer mig
meget besynderligt, er, at Carl lader til slet ikke at have
Lyst til en Professorpost i Historie ved Universitetet»; «vil
han ikke søge et Professorat, er det absolut det rigtigste
at gaa den filologiske Vej». Ogsaa i de følgende Tider
hævdede Bricka bestandig, at han ikke ønskede og ikke
egnede sig for en Lærerpost ved Universitetet. Til en
ældre Ven i en jysk Præstegaard, Pastor C. A. Klein, for
hvem han ofte udtalte sig med stor Aabenhed, skrev han
en Del Aar senere saaledes: «Der var ganske vist en Tid
- det var i mit Rusaar - da jeg som det fjærne, attraaværdige
Maal saa et Professorat vise sig for min ærgjerrige
Fantasi. Men dengang var jeg saa ung; lad det være min
Undskyldning. Nu ser jeg ganske anderledes paa Sagerne,
nu ser jeg, at Maalet laa uden for min Rækkekreds. Opfat
ikke disse Ord som ytrede af affektert Beskedenhed, de
ere dikterede af min fuldeste Overbevisning, som i Aaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
