Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. II. Brickas første Arbejder og Standsningen i hans Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget større Gavn ved at hjælpe andre», udtaler han
stadig, og mangfoldige vare jo ogsaa de, der nød godt af
hans Hjælp og i deres Arbejder bragte ham Tak for hans
uegennyttige Bistand.
Det Skin af Ufrugtbarhed, der faldt paa ham, var ham
imidlertid bestemt imod. I nogen Tid arbejdede han da
ogsaa paa en Doktordisputats, den skulde omhandle
Spørgsmaalet om den danske Adels Undergang. Han var som
ingen anden inde i Enkelthederne af hver Adelsmands
Historie i det 16. og 17. Aarhundrede, han studerede
tilsvarende Forhold i andre Lande ligesom ogsaa de fysiologiske
Spørgsmaal, som kunde faa Betydning. Dr. Gustav Bang
har senere optaget Spørgsmaalet til Behandling i sin
Doktordisputats «Den gamle Adels Forfald», der har givet
Anledning til Polemik og til flere Afhandlinger om dette Æmne.
Dr. Bang nævner med Erkjendtlighed, hvad Bricka lejlighedsvis
i sine Arbejder har fremdraget til Belysning af
Spørgsmaalet, og hvorledes han har taget Sagen op paa en
ny og korrektere Maade, i det han mere end at spørge om,
hvorfor Adelen gik under, har spurgt om hvorledes, og paa
Grundlag af en Masseiagttagelse i det hele søgt at belyse
de vitale Sider af Adelens Liv paa de Tider.
I Sommeren 1876 foretog Bricka en Rejse til Norge,
som skulde faa stor Betydning for ham og hans Virksomhed.
Hidtil havde han været saa godt som naglet til
Hovedstaden, nu rykkede norske Venner, som han havde
lært at kjende under deres Besøg her nede, saa stærkt i
ham, at han rev sig løs. Han var Prof. Ludvig Daae’s
Gjæst og gjorde sammen med ham, hans Hustru og nogle
Venner Udflugter til Fjældene. Naar denne Rejse blev af
saa betydelig Værdi for Bricka, var det dog ikke ved
Indtrykket af den storartede Fjældnatur, men fordi han her
havde truffet en Familie, som med stor Inderlighed sluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>