- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winge, Gustav Oluf Bang, 1855-89, Zoolog - Winge, Herman Peter, f. 1839, Forstmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til korresponderende Medlem af det berømte «Zoological Society»
i London.

Jonas Collin.


Winge, Gustav Oluf Bang, 1855-89, Zoolog. O. W. er
Broder til Ovenstaaende A. H. W. og født 14. Maj 1855 i Kjøbenhavn,
blev 1872 Student fra Borgerdydskolen, hvorefter han i nogle
Aar studerede Jura. Hans Kjærlighed til Zoologien drog ham
imidlertid over til denne Videnskab, og 1881 tog han
Magisterkonferensen i Naturhistorie, hvorpaa han 1883 blev ansat som
Medhjælper ved Universitetets Zoologiske Musæum. – Han fortsatte de af
Prof. Lütken begyndte Aarsberetninger om danske Fugle (3. og 4. Hæfte),
en Del af Danmarks Bidrag til et internationalt Foretagende, der
især gik ud paa at klare Fuglenes geografiske Udbredning og deres
Vandringer. I «Fugle fra Knoglehuler i Brasilien» (i «E Museo
Lundii», 1887) har han nedlagt Resultatet af et betydeligt og
samvittighedsfuldt Studium, som des værre blev standset og til sidst helt
afbrudt af den ulægelige Brystlidelse, der førte til hans Død,
16. Febr. 1889. Ligesom Broderen var han en ivrig og varmtfølende
Dyreven, der ogsaa i Litteraturen kæmpede mod den
brutale Udryddelse af Dyr for Sportens Skyld («Jægernes skadelige
Dyr», 1886).

Jonas Collin.


Winge, Herman Peter, f. 1839, Forstmand. P. W. er født
i Kjøbenhavn 16. Sept. 1839. Faderen, Kancelliraad Oluf Bang W.
var 1817-37 Sekretær (Kontorchef) ved den kongl. afrikanske
Konsulatsdirektion, blev afskediget, da man nedlagde hans Kontor,
og drev siden Handel med Vin og Kul; 1836 ægtede han som
Enkemand Vilhelmine Sophie Frederikke Mønster, Datter af Biskop
P. H. M. (XII, 107). W. voxede op i det velstaaende landlige
Hjem paa Østerbro, det havde fra Faderens første Ægteskab med
en Søsterdatter af Fru Gyllembourg bevaret Forbindelsen med
den Heibergske Kreds. Efter at være privat dimitteret til
Universitetet i 1859 studerede W. i et Par Aar Jura, men da han af
Helbredshensyn opholdt sig i en Skovridergaard, faldt han paa at
tage Forstexamen, og han drev nu et særdeles frit Studium, dog
kjendelig paavirket af J. Fr. Hansen (VII, 18); den vigtigste Del
af sin praktiske Uddannelse fik han hos H. C. Ulrich (XVIII, 72).
Allerede 1861 havde W. mistet sin Moder; 1867 døde Faderen, og
6. Dec. s. A. ægtede W., da han havde afsluttet sin Examen,
Josephine Qvistgaard (f. 22. Nov. 1841), Datter af Morten Christen Q.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free