Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winge, Herman Peter, f. 1839, Forstmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Gjerdrup og Sønnedatter af P. C. Q. (XIII, 326). Der var Tale
om at knytte W. til Undervisningen i Skovbrug, men Forsøget
strandede; han fungerede 1867—68 med Ministeriets Billigelse som
Assistent hos H. C. Ulrich, og tillige drev han fra 1868 Skovhugst
og Træhandel i Sverige sammen med Professor N. C. Frederiksen
(V, 368), hvem han desuden var en fagkyndig Støtte i Kritikken
af de bestaaende danske Skovforhold; 1870 trak W. sig dog tilbage
fra ham. I de følgende Aar udfoldede han en omfattende og i
flere Henseender banebrydende Virksomhed ved Planlægning for
private Skove, bl. a. paa Grevskabet Frijsenborg med tilhørende
Godser, og her blev han 1875 ansat som Overførster, hvilken Stilling
han endnu beklæder; i nogle Aar havde han desuden Overtilsyn
med Skovene ved de laalandske Godser Pederstrup og Christianssæde.
I mere end 30 Aar har han næsten uafbrudt fungeret
som Censor ved Skovbrugsexamen, og 1890—1903 har han været
Medlem af Hedeselskabets Repræsentantskab.
Paa mange Maader har W. paavirket sin Samtid. Under hans
Ledelse, der støttedes af Besidderens varme Interesse, tog Landets
største private Skovbrug stærkt Opsving. Frugten af et intensivt
og originalt Kulturarbejde er henved 1/2 □ Mil fortrinlig Ungskov,
til Dels frembragt paa skovblottet Grund; Tilvirkning af de anselige
Træmasser er fremmet med stor Kraft, og et vidtstrakt Salg
underhaanden er indført. Med særlig Interesse har W. omfattet
Arbejderforholdene; først og fremmest er han dog en ypperlig
Administrator; han besidder en, ikke mindst her i Landet, ualmindelig
Evne til at finde og vinde dygtige Medarbejdere og til at benytte
de enkelte underordnede saaledes, at de yde det meste og
bedste, de formaa. Ogsaa paa mange andre Skovbrugere, med
hvilke W. er kommen i Berøring, har han virket vækkende og
befrugtende; for Undervisning og Examen i Skovbrug har han haft
stor Betydning ved sin Virksomhed som Censor og ved sin
Forbindelse med en Række af Landbohøjskolens Lærere. Erkjendelsen
af hans fremragende Dygtighed affødte Bestræbelser, der dog ikke
have baaret Frugt, for at knytte ham til Statens Skovbrug.
Som Forfatter er W. i sine yngre Aar næsten ikke optraadt,
men fra 1894 har han, til Dels under Mærket π, skrevet en Række
Artikler i Tidsskrift for Skovvæsen, af hvilke de betydeligste handle
om Skovbrugets Salgsvæsen og Arbejderforhold; allerede tidligere,
1889, udgav han under Mærket Pressier Jensen en Piece «Om
Skovreguleringens rare Skat og uberegnelige Velsignelse», en vittig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>