Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahle, Peter Christian, 1825-98, Politiker og Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(VIII, 200), tog 1850 theologisk Embedsexamen, men følte sig ikke
tilfreds med den Virksomhed, som derved aabnedes for ham (paavirkedes
ogsaa af S. Kierkegaard), og hengav sig i nogle Aar til
Studiet af Retsvidenskaben, ligesom han i Treserne paa mindre
Udenlandsrejser undersøgte socialøkonomiske Forhold. Allerede i
Februar 1853 valgtes han i Holbækkredsen til Folketinget, sluttede
sig strax til Bondevennerne, særlig til Tscherning, og var i Marts
1854 en af de tre Folketingsmænd, der stemte imod Monrads
Mistillidsadresse; ligeledes hørte han i Okt. 1854 til det Mindretal,
der stemte imod P. A. Tuteins Forslag om Rigsretsanklage mod
Ministeriet Ørsted, men turde derefter ikke stille sig til Gjenvalg
og søgte forgjæves at blive valgt i en anden Kreds. Derimod
valgtes han i Juni 1855 i Nørre Sundby og sad nu i Folketinget,
indtil han 1861 fortrængtes af F. N. Dresing (IV, 337); han valgtes,
her paa ny i Juni 1866 indtil 1872 og derefter i Ringsted indtil
1881, da han trak sig tilbage fra det politiske Liv. Han var indtil
1864 en ivrig Tilhænger af Helstaten og forfattede 1853-64 en
Række velskrevne – alle unavngivne – Flyveskrifter, deriblandt
«Helstatsregeringen og Trefemtedelsrigsdagen» (1853), «Prins
Christian» (1857), « Ministeriet Bang-Andræ-Hall» (1860), «Danmarks
Arvefølgeorden» (1864); han udgav tillige 1859-60 Tidsskriftet «Ret
og Pligt» og 1860-62 dets Fortsættelse Ugebladet «Staten», samt
var en flittig Medarbejder af «Nørrejysk Tidende» og «Flyveposten«.
I Aarene 1866-70 fulgte han nærmest G. Winther, hørte
derefter til det forenede Venstre og sluttede sig efter dets Deling.
1878 til Bergs Gruppe.
Skjønt Z. saaledes i næsten 23 Aar - Afbrydelserne fraregnede
– sad i Folketinget, kom han dog aldrig til at spille nogen
politisk Rolle. Vistnok var han velbegavet og havde mange
Kundskaber, var i sin Opfattelse idealistisk og udpræget radikal, en
Modstander af al Standsulighed og Standsfordom; men der var i
hans Foredrag noget forvirret og jappet, saa at hans gode Tanker
faldt over hinanden, og hans Tale blev derfor snarere et Fyrværkeri
af brogede Indfald, aandfulde og forstandige blandede med
sære og snurrige, end et Middel til virkelig Opklaring af det
foreliggende Spørgsmaal. Ligesom Tscherning kunde han springe
fra et Æmne til ét andet, fra en Tankegang over i en anden, og
han havde samme Hang til at fremsætte vovede, ja ligefrem
paradoxale Paastande; men han savnede sin store Mesters praktiske
Sans og aandelige Overlegenhed og blev derfor stundum en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
