Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi / Zahle, Peter Christian, 1825-98, Politiker og Præst (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Zahle, Peter Christian,

1825—98, Politiker og Præst, blev født 15. Nov. 1825 i Assens ved Horsens, hvor hans Fader, ovennævnte E. S. V. Z., da var Præst. Han blev 1844 Student fra Herlufsholm Skole og kom derefter i Huset hos Etatsraad L. N. Hvidt

274

(VIII, 200), tog 1850 theologisk Embedsexamen, men følte sig ikke tilfreds med den Virksomhed, som derved aabnedes for ham (paavirkedes ogsaa af S. Kierkegaard), og hengav sig i nogle Aar til Studiet af Retsvidenskaben, ligesom han i Treserne paa mindre Udenlandsrejser undersøgte socialøkonomiske Forhold. Allerede i Februar 1853 valgtes han i Holbækkredsen til Folketinget, sluttede sig strax til Bondevennerne, særlig til Tscherning, og var i Marts 1854 en af de tre Folketingsmænd, der stemte imod Monrads Mistillidsadresse; ligeledes hørte han i Okt. 1854 til det Mindretal, der stemte imod P. A. Tuteins Forslag om Rigsretsanklage mod Ministeriet Ørsted, men turde derefter ikke stille sig til Gjenvalg og søgte forgjæves at blive valgt i en anden Kreds. Derimod valgtes han i Juni 1855 i Nørre Sundby og sad nu i Folketinget, indtil han 1861 fortrængtes af F. N. Dresing (IV, 337); han valgtes, her paa ny i Juni 1866 indtil 1872 og derefter i Ringsted indtil 1881, da han trak sig tilbage fra det politiske Liv. Han var indtil 1864 en ivrig Tilhænger af Helstaten og forfattede 1853—64 en Række velskrevne — alle unavngivne — Flyveskrifter, deriblandt «Helstatsregeringen og Trefemtedelsrigsdagen» (1853), «Prins Christian» (1857), « Ministeriet Bang-Andræ-Hall» (1860), «Danmarks Arvefølgeorden» (1864); han udgav tillige 1859—60 Tidsskriftet «Ret og Pligt» og 1860—62 dets Fortsættelse Ugebladet «Staten», samt var en flittig Medarbejder af «Nørrejysk Tidende» og «Flyveposten«. I Aarene 1866—70 fulgte han nærmest G. Winther, hørte derefter til det forenede Venstre og sluttede sig efter dets Deling. 1878 til Bergs Gruppe.

Skjønt Z. saaledes i næsten 23 Aar — Afbrydelserne fraregnede — sad i Folketinget, kom han dog aldrig til at spille nogen politisk Rolle. Vistnok var han velbegavet og havde mange Kundskaber, var i sin Opfattelse idealistisk og udpræget radikal, en Modstander af al Standsulighed og Standsfordom; men der var i hans Foredrag noget forvirret og jappet, saa at hans gode Tanker faldt over hinanden, og hans Tale blev derfor snarere et Fyrværkeri af brogede Indfald, aandfulde og forstandige blandede med sære og snurrige, end et Middel til virkelig Opklaring af det foreliggende Spørgsmaal. Ligesom Tscherning kunde han springe fra et Æmne til ét andet, fra en Tankegang over i en anden, og han havde samme Hang til at fremsætte vovede, ja ligefrem paradoxale Paastande; men han savnede sin store Mesters praktiske Sans og aandelige Overlegenhed og blev derfor stundum en

275

ufrivillig Karikatur af ham og kom langtfra til at øve den Indflydelse, som en mere sindig Fremtræden vistnok kunde have skaffet ham. Særlig var han en Fjende af det national-liberale Parti og Embedsmændene, og han saa i den nationale Modsætning mellem Danskere og Slesvig-Holstenere nærmest et Udslag af en Kappestrid mellem Kjøbenhavns og Kiels Universiteter; ligeledes bebrejdede han Embedsmændene, at de for at kunne fortsætte deres Herredømme i Staten stræbte at hindre den naturlige Sammenslutning mellem de store og de smaa Landejendomsbesiddere. 1864 sluttede han sig for en Tid til Avgustforeningen.

Ligesom Z. 1855 havde stemt imod Fællesforfatningen paa Grund af Rigsraadets Sammensætning, stemte han 1866 imod den gjennemsete Grundlov. Derimod lovpriste han næste Aar Forholdstalsvalgmaaden som fremtidigt Grundlag for Rigsdagens Sammensætning for at give alle Synsmaader en retfærdig Indflydelse; ja han fremsatte endog Tanken om Vælgernes «Selvdeling», d. v. s. om at lade alle Landets Vælgere frit dele sig i 102 Grupper, som hver valgte sin Folketingsmand til et «virkeligt Folketing» (25. Marts). Ligeledes krævede han udstrakt kirkelig Frihed og betegnede Spandets Forslag fra 1851 som «det fornuftigste og klareste, det redeligste og ædleste Forslag», medens han fandt Gejstligheden «hildet i snæverhjærtede Begreber og Forestillinger og paaholdende med Hensyn til sin Magt over Samvittighederne». Religionsundervisningen burde fjærnes fra Skolerne og overdrages Præsterne. I enkelte Spørgsmaal lykkedes det ham dog at fremme en praktisk Afgjørelse. Z. var saaledes Hovedophavsmanden til Loven om Nørre Sundbys Næringsforhold, d. v. s. dens Udvikling til Handelsplads (1856), og til Afskaffelsen af Næringsskat (1861), og det skyldes nærmest ham, der oprindelig ønskede at overdrage Nationaltheatret til privat Drift med et fast Statstilskud, at Loven om det kongl. Theaters nye Bygning vedtoges 1870; han havde i denne Sag hele sit Parti imod sig.

1871 grundlagde Z. «Folketidende for Midtsjælland» i Ringsted og var dens Redaktør indtil 1877. Herved og ved en flittig Virksomhed som Foredragsholder samt ved sin personlige Elskværdighed og store Hjælpsomhed til at give Raad vandt han megen Indflydelse paa Egnens Befolkning og har haft væsentlig Del i den politiske Radikalismes Udbredelse i Midtsjælland. 1877 overtog han ogsaa efter J. A. Hansen Formandspladsen i Femte-Juni-Folkeforening. Det var dog ikke alene som politisk Forfatter,

276

Z. optraadte i Litteraturen; men ogsaa her viser sig hans ejendommelige irregulære Væsen. 1850—59 udgav han 2 Samlinger «Mindeblade for Herlovianere» og 1860 en litterærhistorisk Skildring af «Knud Lyne Rahbek og hans Samtid». 1851 skrev han «Firmaet Søren Jensen og Søn», halv Fortælling, halv Samtaler, og 1853 Fortsættelsen «Etatsraadinde Bruun»; de sammenknyttedes 1865 til «Lys og Skygge fra Livet inden fire Vægge». 1858 udsendte han «Aposteltiden og det ny Testamentes Historie», halv Kirkehistorie, halv Bibeloversættelse, og 1866—68 1. Del af «Folkesaga, især om Nordboernes Liv, Daad og Idræt ude og hjemme», omfattende de første 12 Aarhundreder af vor Tidsregning. Som Feuilletoner i sit Blad skrev han nogle Fortællinger og Folkelivsbilleder. Ogsaa foretog han 1857 den Samling af S. Kierkegaards Bladartikler, som R. Nielsen udgav.

Træt af sin politiske Gjerning, der ikke i nogen Maade fyldestgjorde hans Forhaabninger, søgte han 1879 Præstekald. Han blev først Sognepræst i Rubjærg i Vendsyssel, men forfremmedes allerede 1881 til Vallensved nær ved Næstved. Som Præst vandt han ogsaa Menighedens Tilslutning og Hengivenhed. 1896 tog han Afsked og døde 30. April 1898. — Z. var 3 Gange gift: 1. (26. Okt. 1853) med Adelaide Stellavina Agerholm (f. 20. Marts 1829 d. 12. Maj 1861), Datter af Oberstlieutenant Abraham A. (f. 1790 d. 1865); 2. (11. Avg. 1865) med Clara Ernestine Emilie Melbye (f. 29. Dec. 1841 d. 18. Dec. 1868), Datter af Handelsbogholder Chr. Frederik M. (f. 1809); 3. (12. Jan. 1870) med Vilhelmine Amalie Lovise Jacobsen (f. 14. Juli 1840), Datter af Urtekræmmer Peter Vilhelm J. (d. 1863).

Erslew, Forf. Lex. Barfod, Dansk Rigsdagskalender. S. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84. H. Wulff, Den danske Rigsdag. C. C. Melbye, Stamtavle over Familien Melbye. Venstres Folkeblad 30. April 1898.
Emil Elberling.