- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
278

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahrtmann, Christian Christopher, 1793-1853 Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Maanedslieutenant til den franske Scheldeflaade; hjemkommen
her fra ansattes han som Adjudant hos Holmens Overekvipagemester,
1809 som Adjudant hos Chefen for Kanonbaadsflotillen ved
Sjælland, Kommandør J. C. Krieger (IX, 497), og sendtes der fra
til Norge. 1810 udnævntes Z. til Sekondlieutenant i Marinen,
Premierlieutenant blev han 1818, Kapitajnlieutenant 1826, Kapitajn
1836, Kommandørkapitajn 1843, Kommandør 1848, Kontreadmiral
1851 og Viceadmiral 1852. Ved Afgangen fra Søkadetakademiet
ytrede Chefen, Kommandør Sneedorff, til ham: «Da De kom her
til, hørte De til de udmærkede; De er aldrig gaaet under de
meget gode; om Deres Liv i Fremtiden kan jeg blot sige, at De
aldrig vil blive nogen Mand Svar skyldig». Under Z.s Ophold i
Norge deltog han som Kanonbaadschef 1812 i den heftige Kamp
6. Juli i Lyngør, hvor Fregatten «Najaden» under Kapitajn H. P. Holm
(VII, 571) ødelagdes af det engelske Linjeskib «Dictator» og
Briggerne «Lolland» og «Kiel» erobredes. I den Dagen derefter
følgende Kamp var Z. som Parlamentær hos «Dictators» Chef, hvis
Anmodning om Vaabenstilstand han afslog; Kanonbaadene angreb
derefter Linjeskibet, dette maatte flygte, og begge Briggerne
tilbageerobredes. For sit gode Forhold ved denne og andre Lejligheder
udnævntes han 1813 – ikke 20 Aar gammel – til Ridder af
Danebrog.

Efter Krigens Ophør studerede Z. ivrig Hydrografi og Geodæsi;
1817-18 var han i Middelhavet og Vestindien med Fregatten
«Minerva», og 1819 ansattes han under Professor Schumacher ved
Gradmaalingen i Jylland. Han rejste til London og Paris for at
indkjøbe Instrumenter, gjorde paa denne Rejse Bekjendtskab med
Arago, A. v. Humboldt og flere betydelige Videnskabsmænd og
vandt hurtig deres Velvilje. Arbejdet under Schumacher førte
ogsaa til, at der mellem dem udviklede sig et trofast Venskab,
der varede Livet igjennem. Paa et Togt med Fregatten «Najaden»
1824, hvor daværende Kronprins Christian (Chr. VIII) var om Bord,
vandt han ved sit rolige, beherskede Væsen dennes Bevaagenhed,
hvilket senere kom til at spille en stor Rolle i Z.s Liv. 1825-26
var han næstkommanderende i Briggen «St. Jan» i Vestindien;
Chefen, Kapitajnlieutenant Hedemann, døde her, og Z. hjemførte
Skibet. Paa dette Togt gjorde han Bekjendtskab med Simon
Bolivar og med Grevinde Montijo, som da var frugtsommelig. I
et Selskab ytrede Z., at han haabede hendes Barn i sin Tid maatte
komme til at beherske Riger lige saa fuldstændig, som Grevinden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free