Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahrtmann, Christian Christopher, 1793-1853 Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu beherskede de tilstedeværende. Da Datteren Eugenie senere ved
sit Giftermaal med Napoleon III blev fransk Kejserinde, erindrede
hun Z. om dette Ønske. Faa samme Rejse udmærkede han sig
under en Brand paa St. Thomas. 1826 – ved Løvenørns Død
– overtog Z. Stillingen som Direktør for Søkortarkivet; han tog
sig med Iver af de danske Farvandes Opmaaling og gjennemførte
trods megen Modstand, men kraftig hjulpet af Frederik VI,
Anlægget af en Mængde Fyr, 1830 blev han Medlem af
Konstruktions- og Regleringskommissionen. 1833-34 førte han
Briggen «Allart» til Vestindien, hvis Farvande han opmaalte og
kortlagde. 1836-38 var han Chef for de forskjellige Vagtskibe,
1839 foretog han en Studierejse til England og studerede
Dampskibsvæsen. Ved sin Hjemkomst udnævntes han til Adjudant hos
Christian VIII.
Z. var 1842 Chef for Fregatten «Thetis» paa Togt i Middelhavet,
han havde her diplomatiske Hverv i Neapel og Grækenland,
hvilke Hverv han løste med megen Takt; paa Tilbagerejsen
hjemførte han en Del af Thorvaldsens italienske Kunstværker. 1843
udgav Z. det nyttige og omfattende Værk «Danske Lods», der
har været benyttet indtil for faa Aar siden. 1848 blev han 2.
Deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet; da dette kort Tid
efter opløstes, overtog han – skjønt modstræbende – Stillingen
som Landets første Marineminister. Som saadan fungerede han
under hele Krigen; men 1850 afgav han sin Portefeuille paa Grund
af Svagelighed. Han foretog derefter en Rekreationsrejse, blev
siden (1852) Holmens Overekvipagemester og døde i denne Stilling
ganske pludselig uden foregaaende Sygdom 15. April 1853.
Han var bleven Kammerherre 1845 og hvid Ridder 1850.
Z. var en betydelig Personlighed og gjorde ingen Sinde Sneedorffs
Spaadom til Skamme. I Marinen havde han en dominerende
Indflydelse; hans samtidige vovede aldrig at modsige ham.
I sin Omgang var han fordringsløs og bramfri, bestemt og koncis.
Han hadede Vidtløftighed og tomme Ord; hvor han traf sligt,
blev han let opfarende og affejende. Hans Optræden over for
den dygtige H. B. Dahlerup (IV, 144), i hvem han utvivlsomt
vejrede en farlig Medbejler, lader sig næppe forsvare, men maa
skrives paa hans Ærgjerrigheds Regning. – 2. Sept. 1827 blev Z. gift
med Sophie Elisabeth Donner (f. 15. Nov. 1805 i Altona, d. i Paris
25. Nov. 1858), Datter af Kjøbmand i Altona, Godsejer Conrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>