Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahrtmann, Peder Henrik Kristian, f. 1843, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende, som Tiderne ikke ville rokke eller ændre, saa stort er det
i Opfattelsen, saa ægte og vederhæftigt i Udtryk og Form. Blandt
de mange andre til samme Række hørende Kunstværker kunne
nævnes «Leonora Christina i Fængselet» (1875; hun ser, liggende
paa sit Leje, Rotterne æde af det brændende Lys; den Hirschsprungske
Samling), «Corfits Ulfeldt og Leonora Christina», «Leonora Christina
paa Maribo Kloster» (1883; Kunstmusæet), «Leonora
Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder» (1888, den
Hirschsprungske Saml.) og det grufuldt gribende «Dronning Sophie
Amalies Død» (1882, Kunstmusæet). Men samtidig hermed dyrkede
Z. Æmner fra de mest forskjellige Kredse. I 1873 udstillede han
saaledes Kartonen til «Job og hans Venner», der 1887, efter at
have indbragt ham den mindre Guldmedaille, blev udført som
Maleri og indlemmet i Kunstmusæet, et af Mesterens Hovedværker,
vældigt og gribende ved Hovedfigurens mægtige Lidenskab og
Udtrykket af hans uhyre Smerte.
Med Akademiets Stipendium opholdt han sig 1875-78 i Italien,
dels i Rom, dels i mindre Byer, særlig Siena, Amalfi og Saracinesco.
Som Udbytte af denne hans første Sydlandsfart kan nævnes det
smukke Billede af «En ung Præst, der knæler i Bøn», «En Sabinerinde,
der vugger sit Barn», «Frugtbærersker fra Amalfi» og
«Fem kloge og fem daarlige Jomfruer». Senere har han mange
Gange været paa længere Ophold i Italien, 1882 med det Ancherske
Legat, ogsaa gjort et Par Rejser til Grækenland, og bestandig
udfoldet en rig kunstnerisk Virksomhed der. I en Række af Aar
har han paa sine Sydlandsfarter haft sit stadige Ophold i den lille
italienske Bjærgby Civita d’Antino, hvor han er udnævnt til
Æresborger og har vundet stor Indflydelse paa de kommunale Sager.
Foruden de omtalte Værker har Z. dels ude, dels hjemme
udfoldet en Virksomhed saa rastløs som faa af vore andre Kunstnere.
Nævnes kan her fra 1873 «Scene fra Christian VII’ s Hof»,
hvor Dronningen og Struensee spille Skak, medens Kongen, henslængt
paa en Kanapé, driller Papegøjen, det mægtige «Aspasia
ved sin Søns Buste», «Det mystiske Bryllup mellem Biskoppen og
Abbedissen af Pistoja», «Nero» (1903) samt de mange italienske
Folkelivsbilleder, Gadepartier og Landskaber. Ligesom Z. i sine
Behandlinger af historiske eller mere «ideale» Æmner viser sig
som en Psykolog af meget høj Rang, forstaar han ogsaa som faa
andre at lægge sin Fortrolighed med den italienske Landalmues
ydre Færden og indre Liv for Dagen. Da han først begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
