Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahrtmann, Christian Christopher, 1793-1853 Søofficer - Zahrtmann, Peder Henrik Kristian, f. 1843, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hinrich D. (f. 11. April 1774, d. i Altona 1. Jan. 1854) og Elisabeth
f. Willinck.
Nyt Arkiv f. Søvæsen 2. R. IX, 9 ff.
v. Dockums Livserindringer S. 185 f.
Barfod, Dansk Rigsdagskalender.
C. With-Seidelin.
Zahrtmann, Peder Henrik Kristian, f. 1843, Maler. Kr. Z.
er født i Rønne 31. Marts 1843 som Søn af Overlæge og Fysikus
for Bornholm Carl Vilhelm Z. (f. 1810 d. 1898) og Laura Pauline
f. Jespersen (f. 1822). Efter at have gjennemgaaet Rønne Realskole
blev han sendt til Sorø Akademi; 1862 blev han Student og
tog Aaret efter anden Examen. I disse Aar boede han hos en
Familie, hvor Datteren var Malerinde, og vistnok var det derved,
han fik Lyst til at forsøge sig som Kunstner. I Vinteren 1863-64
tegnede han paa teknisk Institut og fik samtidig Privatundervisning
af Wenzel Tornøe; derefter kom han ind paa Kunstakademiet,
arbejdede der først under A. Kittendorff, malede derpaa under
Marstrand og tegnede om Aftenen hos Vermehren. Efter i 1868
at have faaet Afgangsbevis udstillede han det følgende Aar «En
Konfirmandinde paa Bornholm», et noget sortladent Billede, der
imidlertid ved sit stærke Præg af Følelsens Ægthed og Finhed
indeholdt store Løfter. Nogen Tid efter traadte han i
Venskabsforhold til de to omtrent jævnaldrende Malere O. Haslund og
P. Krohn (den senere Musæumsdirektør), malede i deres Fællesatelier
og modtog af dem begge en frugtbringende Vejledning paa
Teknikkens Omraader, uden at hans Syn paa Naturen eller i det
hele hans kunstneriske Personlighed i fjærneste Maade paavirkedes
uden fra. Om hans stærke Ejendommelighed vidnede allerede 1871
det første af hans Leonora Christina-Billeder (Slotsfogden skjæmter
med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer paa
Blaataarn), der efter at have indbragt ham den Neuhausenske
Præmie blev solgt til Kunstforeningen, og som senere fulgtes af
en hel Række betydelige Værker over Motiver fra «Jammersmindet».
Hvor mangesidig en Kunstner end Z. senere har vist sig at være,
er det dog blandt disse Arbejder, man fornemmelig finder dem,
der have fastslaaet hans Ry som en af den nyere Tids mest
fremragende Mestere. Fra sin Ungdom havde han følt varmt for
Leonora Christina; nu blev han baade hendes Forherliger og
hendes Hævner. I 1873 kom «Leonora Christina forlader Fængselet»,
og stedse inderligere fordybede han sig nu i hendes Personlighed
og Karakter, indtil det lykkedes ham at faa fastslaaet et Billede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>