Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeuthen, Frederik Ludvig Bang, 1805-74, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Filosofiens Gyldighed. Poul Møller betegnede i en Anmeldelse
dette Skrift som «en Røst i rette Tid», men gjorde tillige
forskjellige Indvendinger, som Z. tog ham meget unaadig op. 1832 vandt
Z. Magistergraden for en Disputats «De notione modestiæ, imprimis
philosophicæ»; ved det offentlige Forsvar var Martensen hans Respondens.
Efter Disputatsen foretog den unge Magister (April 1833-Avg. 1834)
med ofentlig Understøttelse en videnskabelig Rejse
til Tyskland og Italien. Rejsens Midtpunkt og Glanspunkt var
München, hvor Schelling den Gang, som baiersk Geheimeraad og
Præsident for Videnskabernes Selskab, havde rejst sin Lærestol.
Hverken Sibbern, Steffens eller Schleiermacher havde helt kunnet
tilfredsstille Z.s filosofiske Trang; men hos Schelling fandt han,,
hvad han søgte. Allerede paa Afstand var han bleven begejstret
for den tyske Tænkers videnskabelige Monoteisme; da han hørte
Schellings Forelæsninger og paa Spadsereture blev indviet i den
«Aabenbaringsfilosofi», der da var i Frembrud, voxede Begejstringen,
og han blev knyttet til den Schellingske Filosofi med et
Baand, der aldrig brast. Da Schellings posthume Skrifter udkom,
kastede han sig over disse «med sin Ungdoms hele Kjærlighed».
1860 udgav han «Filosofiske Afhandlinger til Orientering i den
Schellingske Verdensbetragtning», og de «Udvalgte theologiske og
filosofiske Afhandlinger», som hans Sønner udgav efter hans Død
røbe ogsaa paa flere Punkter Paavirkning fra Schelling.
Efter at være vendt tilbage til Fædrelandet boede Z. først
en Tid paa Borchs Kollegium, men 1835 blev han kaldet til
Sognepræst for Grimstrup og Aarre i Ribe Stift. 30. Sept. s. A.
ægtede han Magdalene Hedevig Johanne Laub (f. 28. Jan. 1814
d. 19. Avg. 1881), en Datter af Sognepræst Hieronymus L. i Frørup
og en Søster til Z.s nære Ven, den senere Biskop i Viborg, O. H. L,
(X, 126 f.). 1842 blev Z. forflyttet til Sjælland som Sognepræst
for Tømmerup; 1849 blev han Præst i Sorø, 1860 Sognepræst
for Fredericias Michaelis Menighed og Landsognet Erritsø.
I Fredericia døde han 30. Sept. 1874.
Fra sin jyske Præstegaard udsendte Z., som skriftlig Fortsættelse
af en mundtlig Forhandling, et «Sendebrev (især angaaende
«det apostolske Symbolum») til Dr. P. C. Kierkegaard» (1840), og
dermed indledede han en lang Kamp imod den grundtvigske
Kristendomsopfattelse. Kierkegaard svarede med «Oplysninger og
Bemærkninger til Forsvar for Læren om Kirkeordet og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
