Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeuthen, Frederik Ludvig Bang, 1805-74, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venner» (oprindelig i «Nord. Tidsskr. for kr. Theol.» II; nu ogsaa
i P. C. K.s «Samlede Skrifter» I, 356 ff., hvor tillige andre af K.s
Indlæg mod Z. ere optrykte), og da Z. var bleven Præst paa Sjælland
og Kierkegaard var kommen til Pedersborg ved Sorø, blev
Roskilde Konvent en Kampplads, paa hvilken de to Modstandere
ofte brød en Lanse. Navnlig Aaret 1847 var i saa Henseende
betydningsfuldt (jvfr. Z.s «Om Roskilde Konvent i Aaret 1847») og
Z. var lige saa trofast i Kampen mod Grundtvigianismen som i
Kjærligheden til den Schellingske Filosofi. 1858 samlede han i det
udførlige Skrift «Om den saakaldte «kirkelige Anskuelse»» en
Række ældre Indlæg i Striden, der ved Siden af Polemikken
indeholdt en «partiel Anerkjendelse», men dog saaledes, at det
polemiske afgjort havde Overvægten over det anerkjendende. Kort før
sin Død kom han endnu en Gang ind paa Mellemværendet med
Grundtvigianismen i et Sendebrev til Fr. Barfod (I, 530 f.) «Nogle
Ord om Trosbekjendelsen og Daaben» (1873).
Ogsaa Søren Kierkegaards Optræden æggede ham til Modsigelse,
men i sine «Polemiske Blade mod Dr. S. K.» (I-III, 1855)
naaede han ikke videre end til det polemiske, skjønt han senere
fremhævede, at han ogsaa her – naar der havde været Tale om
andet end « Øjeblikket» – vilde have kunnet gjøre Brug af den
partielle Anerkjendelse. 1858 udgav han en lille «Lærebog i Kristendom»
(2. Opl. 1859), og 1860 gav han ved nogle Udtalelser om
Konfirmationen Stødet til en Drøftelse af denne kirkelige Handling.
Han vilde have Overhøringen henlagt til en anden Dag end selve
Konfirmationsdagen og Bekræftelsen af Daabspagten knyttet til
det første Skriftemaal. Disse Krav kaldte hans Svoger, Biskop
Laub, frem til Modsigelse, og Laubs Kritik gav Z. Lejlighed til at
skrive «Endnu et Ord i Anledning af Konfirmationen» (1860). Som
Præst i Fredericia, den gamle religiøse Fristad, følte Z. sig
opfordret til at belyse den romersk-katholske Propaganda i Skriftet «Om
Romerkirken. Nogle Oplysninger og Betragtninger» (1863), paa
hvilket den romersk-katholske Præst Coppenrath (1865) svarede.
Fejden blev afbrudt ved Krigen, under hvilken Z., i Belejringens
Dage, holdt en Paaskeprædiken, som han udgav med en
Indledning og en kort politisk Betragtning (1864). Men ogsaa senere
fandt Z. sig foranlediget til i den stedlige Presse at belyse Faren
fra Romerkirken. I sin sidste Levetid blev han indviklet i den
filosofiske Fejde med Prof. Rasmus Nielsen om Forholdet mellem
Tro og Viden («Sendebrev om Tro og Viden»; «Andet Sendebrev»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
