Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Hardenack Otto Conrad, 1746-1832, Musiker - Zinck, Johan Georg Christopher, 1788-1828, Operasanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at efterlade et betydeligt Indtryk ved at henvende Opmærksomheden
paa store Gjenstande lod han Koncerten begynde med en
«højtidelig harmonisk Sang» om Borgerdyd og Borgerheld og slutte
med en «højtidelig Lovsang i to fuldstændige Kor» af Engle og
Bønder. Hans Syngemesterembede bestod da i at indstudere
Solopartierne med Operasangerne; i en tidligere Tid havde han
sammen med Potenza haft det Hverv at uddanne vordende Sangere
– han nævnede Frydendahl og Knudsen som sine Elever –, men
dette laa dog ikke ret for ham. I 1817 overtog Sønnen Ludvig
hans Stilling som første Syngemester, men, skjønt 71 Aar gl., gik
han dog endnu ikke af; han blev «overladt til sin frie Virksomhed
for Musikkens og Syngevæsenets Fremme» og afskedigedes først
23. Juni 1821. Som Olding bevarede han sin lidenskabelige
Kjærlighed til Kunsten, men han følte sig som «musikalsk Eremit».
Han døde i Kjøbenhavn 15. Febr. 1832, hans Hustru fulgte ham
19. April s. A.
J. Sittard, Geschichte des Musik- und Concertwesens in Hamburg (1892).
Minerva 1801 og 1804.
Erslew, Forf. Lex. Musikforeningens Tidsskr.
C. Thrane.
Zinck, Johan Georg Christopher, 1788-1828, Operasanger,
Søn af ovennævnte Hardenack Otto Conrad Z., fødtes i Kjøbenhavn
15. Juni 1788. Efter at han i 1808 var dimitteret fra det
Schouboeske Institut, studerede han Medicin. Han var i Besiddelse af
en fortræffelig Tenorstemme, der i Hjemmet, hvor alt drejede sig
om Musik, havde faaet den omhyggeligste Uddannelse af Faderen,
men det faldt ham ikke ind at gjøre videre Brug af den, end
Kantoratet ved Citadellets Kirke krævede, hvilket Embede han i
1811 overtog for den lille Fortjenestes Skyld og beholdt i nogle
Aar. End ikke Theatrets permanente Tenornød efter Du Puys
Afgang og den udsatte Præmie for en dygtig Tenorist bragte ham
paa Tanke om at melde sig. Men Tilfældet hjalp. Hans ældre
Broder Ludvig, der var Syngemester ved Theatret, blev ved et
Fald paa Gaden utjenstdygtig i længere Tid. For at hjælpe
Broderen paatog Georg Z. sig at vikariere for ham paa Syngeskolen,
og han viste sig Opgaven voxen. En Dag, da han gjennemgik
nogle kombinerede Numre i «Nonnerne» med Personalet og paa
staaende Fod havde overtaget den sygemeldte Enholms Parti, kom
Theaterchefen v. Holstein gaaende paa Gangen og hørte den
dejligste Tenor inde fra. Der var jo den længselsfuldt attraaede
Tenor! Saa saare han havde faaet at vide, hvem Stemmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
