Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Johan Georg Christopher, 1788-1828, Operasanger - Zinck, Johan Wilhelm Ludvig, 1776-1851, Musiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørte, ilede han med at sikre sig Ejermanden for Operaen og
skaffede ham, for at Gagen kunde blive tilstrækkelig, tre Embeder
paa en Gang. I Følge kongl. Resolution 16. Marts 1812 blev han
ansat som Tenorsanger, Medhjælper paa Syngeskolen, navnlig ved
Korenes Indstudering, og Reservesoufflør ved Syngespillene, en
Forening, hvori Theaterchefen saa en «tredobbelt Vinding». Efter at
Z. 4. April 1812 havde debuteret som Ritmester Rose i «Ungdom
og Galskab» under stort Bifald og Ugen derpaa var optraadt som
Ottavio i «Don Juan» med samme Held, viste han sig 29. Okt,
1812 som den elskende Kong Ramiro i det nye Syngespil «Cendrillon»,
hvis fejrede Fremstillerinde, Marie Thomsen (se ndfr. S. 318),
han ægtede 7. Febr. 1813.
Operaen vaagnede op som af en Dvale, da han kom, og
han blev en af dens Bærere. Z. sang Belmonte i «Bortførelsen fra
Seraillet», og med harn for Øje blev Aimars Parti i «Røverborgen»
skrevet. Stemmens Omfang var ualmindeligt. Skjønt meget høj
Tenor, kunde han udføre Barytonroller, ja stige ned til Bassen,
som da han paa en Tourné med sine Kammerater i Jylland sang
Kommandanten i «Don Juan». Vanskeligheder af musikalsk eller
teknisk Art existerede ikke for ham, og han sang lige fuldkomment
Josef og Elskeren i Rossinis «Skaden». Men med alle de sjældne
Gaver blev dog den dramatiske Sanger i Regelen borte, og i
Tidens Løb forklarede hans Kunst til fulde, hvorledes det gik til, at
han ikke havde søgt Theatret. Hans Spil blev lidetsigende, fordi
han savnede Fantasi, det kunde endog synes, at selve Sangen led
derunder, ja at han forstod Musikken uden at elske den.
Undtagelsesvis veg dog hans Indolens, saaledes i de to sidstnævnte
Roller, hvor han i alle Henseender gjorde fortrinlig Fyldest. Han
optraadte sidste Gang som Grev Almaviva i «Figaros Bryllup»
16. Okt. 1827 og døde efter et langt Sygeleje 14. April 1828.
Th. Overskou, Af mit Liv og min Tid.
C. Thrane.
Zinck, Johan Wilhelm Ludvig, 1776-1851, Musiker, fødtes
i Hamborg 21. Nov. 1776 og var ældste Søn af forannævnte
H. O. C. Zinck. L. Z. fulgte med Forældrene til Ludwigslust, hvor
Faderen lærte ham Musik, medens han i andre Fag undervistes
med den jævnaldrende Hertugsøn, derpaa til Kjøbenhavn. I 1789
blev han Elev ved Theatret under Rosings Vejledning og det
næste Aar udførte han Bondedrengen i «Høstgildet» (senere Phisters
Debut) ved Førsteopførelsen. Efter nogle Aar at have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
