Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ælfgifu (Alfifa), -1030-, Knud den stores Slegfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægidius, Bertel Christian, s. Gjødesen (VI, 50).
Ælfgifu (Alfifa), –1030–, Knud den stores Slegfred, var
en Datter af Ealdorman Ælfhelm af Deira, hvem Kong Æthelred
havde ladet myrde (1006), ligesom han lod hans to Sønner blinde;
Moderen hed Wulfrun «den northamptonske». Knud var, førend
han blev Englands Konge, traadt i Forhold til Æ. og havde med
hende to Sønner, Harald (VII, 73) og Svend (XVII, 7); onde
Tunger vilde dog paastaa, at Børnene vare underskudte og
hverken hendes eller Knuds. Da Knud i Juli 1017 ægtede Æthelreds
Enke Emma, har han sikkert sendt Æ. og hendes Sønner til
Norden. Efter at Knud havde underlagt sig Norge, lod han
Svend, der da styrede Jomsborg, kalde til Norge for at overtage
Kongedømmet her, og Æ. fulgte med sin næppe endnu voxne
Søn der hen. Æ. var herskesyg og intrigant, og Nordmændene
ansaa hende for Landets egentlige Styrer; de kaldte hende «den
rige» (mægtige), og baade de Love, som Svend og hans Raadgivere
lod udgaa, og de Skatter, som paalagdes, vakte stor Uvilje.
Man saa senere hen til «Alfifatiden» som en Undertrykkelsens
og Ulykkens Tid, dog vare flere af de nye Paabud rimelige og
gjenoptoges i den senere Lovgivning. Men Fremmedherredømmet
var forhadt, og Misvæxt indtraf, Bønderne klagede aabenlyst paa
et Ting i Nidaros, og de hentede den dræbte Kong Olafs Søn
Magnus hjem fra Rusland. Under disse Forhold besluttede Æ.
og hendes Søn at drage til Danmark for at søge Hjælp. Her
vare de, da Kong Knud døde (Nov. 1035), Svend fulgte kort efter
sin Fader i Graven, og Æ. vendte nu tilbage til England. Hun
virkede med stor Iver for at faa sin anden Søn Harald valgt til
Knuds Efterfølger paa Englands Trone; ved Gaver og overdaadige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>