Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ælfgifu (Alfifa), -1030-, Knud den stores Slegfred - Ælnoth, -1122-, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fester søgte hun at vinde de store, og da Hardeknud forblev i
Danmark, lykkedes det Harald at tilrive sig Magten. Efter hans
Død (1040) og Hardeknuds Komme til Landet er Æ. formodentlig
atter bleven forjaget, men man kjender intet til hendes senere
Skæbne.
Munch, Det norske Folks Historie I, 2.
Freeman, Norman conquest I.
Dictionary of National Biography I.
Steenstrup, Normannerne III.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Ælnoth, –1122–, Historieskriver, var fra Canterbury og var
Præst i England, men drog o. 1100 til Danmark. I sit Skrift viser
han sig som varmtfølende Angelsaxer, der hader de normanniske
Erobrere; det er da rimeligvis Uvilje mod Normannerne, der har
drevet ham fra hans Fædreland. Snart efter blev han, som det
synes, Munk i Odense, der i alt Fald blev hans Hjemsted. Naar
han netop valgte denne By, var det, fordi han her fandt Landsmænd,
i det Erik Ejegod havde indkaldt Munke fra Evesham til
den ny Stenkirke, der skulde være helliget den dræbte Kong
Knuds Minde. Her overværede Æ. Kongehelgenens Skrinlæggelse
(1101), og da han i 24 Aar havde været i Danmark, udarbejdede
han (o. 1122) sit latinske Skrift om Knud den helliges Levned og
Død, en af de vigtigste Kilder til Danmarks Historie i Middelalderen.
Æ. er selvfølgelig gjennemtrængt af Ærefrygt og Beundring for sin
Helt, men antyder dog flere Steder den voldsomme
Konges Fejl og er saaledes ret enestaaende ædruelig og ærlig i
sin Dom. Fremstillingen er klar og livlig, men brydes af lange
Betragtninger, der røbe Æ. som den religiøse og bibelfaste Klerk;
stundum hentyder han til de latinske Klassikere og fremtræder i
det hele som den fintdannede Mand. Faa angelsaxisk Vis slaar
han ofte over fra Prosa til Vers og ynder kunstige Omskrivninger
og rhytmiske Udtryk ligesom ogsaa udstrakt Brug af Bogstavrim
og Enderim. Han tyder danske Stedsnavne og er ret vel bevandret
i dansk Sprog og Historie, men uden Sympathi for Danskerne.
Skriftet, der er tilegnet Kong Niels, giver liden Oplysning om Æ.s
ydre Liv. Han klager over Avind og Forfølgelse, der synes at
hidrøre fra en højerestillet Klerk; men vi kunne ikke sige noget
sikkert om, hvad der ligger til Grund for hans Antydninger.
Script. rer. Dan. III.
Danske Helgeners Levned ved H. Olrik.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
Dictionary of National Biography I, 170.
Hist. Tidsskr. 6. R. IV, 205 ff.; 7. R. IV, 121 ff.
Hans Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
