Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke kunne frikjendes for at have miskjendt den nationale Følelses
Ret og Magt, og han bidrog mod sin Vilje til, at det unge liberale
Parti i Kongeriget fik ny Vind i sine slappe Sejl ved at antage sig
den nationale Bevægelse. Ø. deltog i Kongens Bestræbelser for at
dæmpe det vakte Røre i den følgende Tid og har vel
sin Del i, at det, der foretoges, kun blev halve Forholdsregler.
Da Kongen 1846 skiftede Politik og udstedte sit aabne Brev om
Arvefølgen, var Ø. ikke helt enig i Fremgangsmaaden. I Følge
hele sit Standpunkt kunde han ikke lægge Vægten udelukkende
paa de indviklede historiske og juridiske Undersøgelser, men han
vilde, at man skulde have holdt sig til, at det ikke med noget
Skin af Ret kunde nægtes, at det gottorpske Slesvig var erhvervet
saaledes, at det ogsaa maatte gaa i Arv til Kvindelinjerne, og var
dette Tilfældet, vilde det dog være alt for umuligt at antage, at
ikke det samme skulde være Tilfældet med den kongerigske Del.
Efter Christian VIII’s Død blev Ø., Carl Moltke og P. G. Bang
Medlemmer af den Komité, der skulde udarbejde en Forfatning
i Henhold til Reskriptet af 28. Jan. 1848. Komitéen arbejdede
endnu den 20. Marts, da det første Kasinomøde holdtes. Dagen
efter tog hele Ministeriet sin Afsked. I Okt. valgtes Ø. i
Kjøbenhavn til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag. Han deltog
flittig i Forhandlingerne, men uden at kunne vinde nogen
Indflydelse, og han hørte til dem, der til sidst stemte mod
Grundlovens Vedtagelse. 1849 valgtes han til Medlem af Landstinget.
Han udgav i dette Tidsrum flere politiske Smaaskrifter, hvoraf det
betydeligste er «For den danske Stats Opretholdelse i sin Helhed»
(1850). De politiske Udsigter havde alt den Gang forandret sig,
Ejderpolitikken syntes at være bleven umulig, og 27. Jan. 1852
dannedes Ministeriet Bluhme, det første Helstatsministerium. Under
Forhandlingen om Arvefølgen 1853 faldt der i den forenede
Rigsdag 97 Stemmer paa et af Ø. stillet Forslag om den Motivering,
hvormed Loven skulde vedtages. Vel var dette Antal ikke
tilstrækkeligt, der krævedes 3/4 af Stemmerne, hvorfor Rigsdagen
opløstes, men samtidig gik to af Ministrene, Bang og Simony, af,
og Ø. udnævntes til Kultus- og Indenrigsminister samt
Premierminister for Kongeriget. Arvefølgeloven blev nu gjennemført, og
man skred derefter til at foretage den Indskrænkning af
Junigrundloven, som Fællesforfatningen vilde gjøre nødvendig. Under den
indviklede Strid, der førtes herom, var Ø. for saa vidt den liberaleste
af Ministrene, som han paa ingen Maade vilde gøre Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
