Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uindskrænket i de fælles Anliggender. Den nye Forsamlings Medlemmer
skulde alle være folkevalgte, og den skulde have en betydelig
besluttende Myndighed. Men med Hensyn til Maaden, hvorpaa
Forfatningen skulde sættes i Kraft, var det hans Anskuelse, at kunde
man ikke komme til rette med Rigsdagen, skulde Kongen benytte
sig af, at Junigrundloven var underskreven «med Forbehold af
alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling», til at
oktroiere ikke blot den nye Forfatning, men ogsaa Indskrænkningen
af Grundloven. Men her har han ikke kunnet faa sine Kolleger
til at følge sig. Herved saa vel som ved Uenighed med Kongen
opstod der megen Vaklen mellem Holdningsløshed og Voldsomhed,
men det er næppe muligt at afgjøre, hvor meget Ansvar Ø. har
derfor. Derimod maa Biskop Monrads Afskedigelse tilregnes ham,
lige saa vel som de mange Pressesager, der anlagdes; han havde
nemlig afgivet Indenrigsministeriet til Tillisch, men omtrent
samtidig midlertidig maattet overtage Justitsministeriet. 3. Dec. 1854
afskedigedes hele Ministeriet. Ø. var dengang næsten 76 Aar
gammel. Han var i Kampens Hede bleven beskyldt for gridsk
Begjærlighed efter Magten. Det er vel muligt, at han ikke ugjærne
har modtaget en Ministerstilling; han havde i Virkeligheden noget,
han vilde udføre, og som han var urokkelig overbevist om skulde
blive til Gavn for den danske Stat; men ved Siden heraf var det
for ham en Bevæggrund, at han oppebar en Pension af samme
Størrelse som en Ministergage, og han vilde derfor have fundet
det «højst uværdigt», om han havde nægtet at overtage et Embede,
naar man fandt ham skikket dertil.
Som bekjendt rejste Folketinget Klage mod alle de Ministre,
der havde Ansvar for Rigsdagen. Det var sikkert ikke vel betænkt,
at det ikke lod det blive ved dem, der havde paraferet Ordrerne
om Rustninger i Anledning af Krimkrigen, uden at Rigsdagen var
spurgt, og endnu mindre, at Anklageren, Advokat Brock, nedlagde
Paastand bl. a. om Straf for Højforræderi, hvilken Paastand Ø.
haanede i bitre og træffende Ord. Forsvaret for ham blev ført
paa den værdigste Maade, og hans Defensor gjorde ikke mindste
Forsøg paa at skille hans Sag fra hans Kollegers. Som bekjendt
endte Rigsretssagen med Frifindelse for alle Ministrene; for Ø.s
Vedkommende var det ikke blot Medlemmerne af Højesteret, men
ogsaa nogle af Landstingsdommerne, der stemte for denne.
Ø. skrev ogsaa, efter endelig at være udtraadt af Statstjenesten,
adskillige polemiske Smaaskrifter. Tillige fortsatte han Udgivelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
