- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
591

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Jørgen, 1554-1601, til Tostrup og Gundestrup - Brahe, Jørgen, 1585-1661, til Hvedholm, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faderen, og Gundestrup (Kulla-Gunnarstorp), som
han giftede sig til, laa i samme Landsdel, har
han vel af den Grund foretrukket dem for en større
Forlening andensteds. Da Kong Jacob VI af Skotland
1589 uventet var kommen til Norge for der at ægte
sin Brud, Christian IV’s Søster Anna, var J. B. en
af dem, hvem Regeringsraadet sendte til Oslo for
at optræde som en Slags Værter over for den høje
fremmede, og det næste Aar overværede han med mange
andre danske Adelsmænd den skotske Dronnings Kroning
i Edinburgh. Han døde paa Tostrup 4. Febr. 1601, og
faa Uger efter (13. Marts) bortkaldtes hans Hustru,
Ingeborg Nielsdatter Parsberg, hvem han havde ægtet
4. Sept. 1580. De begravedes samme Dag i Allerum Kirke
ved Gundestrup. Deres eneste overlevende Barn, Sønnen
Tønne B., faldt 1611 for Kalmar, 20 Aar gammel. —
J. B. opførte 1598 den anselige Tostrup Kirke. Taarnet
paa selve Gaarden skal hans navnkundige Broder Tyge
have bygget for ham, hvis Sagnet ellers har Ret. En
Gaard, J. B. ejede i Helsingør, afstod han 1582 til
Kronen.

Danmarks Adels Aarbog 1888, S. III.

C. F. Bricka.

Brahe, Jørgen, 1585—1661, til Hvedholm, Rigsraad,
Søn af Rigsraaden Steen B. (se ndfr.) og Birgitte
Rosenkrantz. Han blev født 22. Maj 1585 paa Halsted
Kloster paa Laaland, hvor Faderen da var Lensmand,
opdroges en Tid hos en af sine Faddere, Jomfru Sophie
Gyldenstjerne, der var Abbedisse i Maribo Kloster, og
gik derpaa i Sorø og senere i Malmø Skole. Allerede i
sit 14. Aar sendtes han til Udlandet med den bekjendte
Historiker Pontanus som Lærer, besaa de vigtigste
Stæder i Tyskland og Schweits med længere Ophold
ved Universiteterne i Strasburg, Basel og Genf og
gik derpaa til Frankrig, hvor han især opholdt sig
i Orleans og Paris. Over Nederlandene vendte han
derefter 1604 hjem til Danmark. Det følgende Aar blev
han Hofjunker hos Christian IV. I denne Stilling,
som han beholdt til 1614, kom han til at foretage
forskjellige Rejser, saaledes 1605 med en Gesandt
til England, samme Aar med Kongen til Brunsvig og
1606 med ham til England, 1607 til Frisland, 1609 og
1613 til Tyskland. Som ansat i Hoffanen deltog han i
Kalmarkrigen, blev under Kalmars Belejring af Kongen
selv udnævnt til Fændrik og fik i Juli 1612 ved en
Fægtning i Nærheden af Jønkøping sin Hest skudt under
sig. Efter at have forladt Tjenesten ved Hoffet blev
han 1614 Lensmand paa Rugaard,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free